I lang tid har jeg gået og pønset på at lave Bøf Stroganoff. Jeg skulle bare lige finde det rigtige kød. Pludselig var den der i “Stop madspild” sektionen! De perfekte strimler af oksekød til Bøf Stroganoff og weekend, der egner sig fremragende til simremad….
Valnøddekage fra Svinkløv Badehotel
Man skal ikke udsætte ting. Det ved jeg jo egentlig godt. Alligevel lykkedes det mig at udsætte et besøg til Svinkløv Badehotel så længe, at hotellet nåede at brænde ned til grunden. ØV! Der arbejdes på finde ud af, hvordan man kan få genopbygget hotellet. I mellemtiden har jeg lavet Svinkløv Badehotels berømte valnøddekage til en sukkerfri, glutenfri LCHF udgave. Lagkagebundene til denne kage er florlette og lidt mere porrøse end almindelige lagkagebunde. Du skal ikke bage dem i form, men direkte på bagepapiret, så kan papiret let trækkes af, når lagkagebundene er kolde, uden de går i stykker. …
Husets LCHF lasagne
LCHF lasagne, hvor man ikke smager, det ikke er almindelige lasagne plader. Det er faktisk muligt uden de helt store anstrengelser. Det er flere år siden vi har lavet en almindelig lasagne med rigtige pastaplader. Før vi begyndte at spise LCHF, lavede vi jævnligt lasagne. -Mest fordi det er én af Henriks livretter. Forleden lavede jeg lasagneplader af æg, flødeost og HUSK. Jeg brugte opskriften fra Diana Kaisers Bog “Ned i vægt med LCHF” til lasagnepladerne. Resten af opskriften lød lækker, men jeg valgte at lave lasagne med lidt mindre proteinindhold, fordi det passer bedre til vores livsstil. Lasagnepladerne er super nemme at lave og opfører sig stort set som almindelige lasagneplader. De tager lidt smag af saucen og har en konsistens, der minder meget om de vanlige pasta plader. Smag og konsistens er altså meget tæt på almindelig lasagne. Jeg valgte at lave en cremet kødsauce og hoppe bechamelsaucen over. Det blev en virkelig skøn lasagne og Henrik var henrykt, så den skal vi snart have igen.
4 portioner:
Til lasagnepladerne skal du bruge:
- 4 æg
- 100 g flødeost natural
- ½ dl HUSK, Psyllium-frøskaller – eller 1/4 dl fiberHUSK
Til kødsaucen skal du bruge:
- 200 g champignon
- 300 g hakkede tomater fra dåse
- 50 g flødeost natural
- 100 g bacon i tern
- 250 g hakket oksekød
- 50 løg
- 2 fed hvidløg
- smør til stegning
- 1 tsk timian
- 2 tsk paprika
- ½ dl vand
- salt og peber
I øvrigt til lasagnen:
- 300 g helbladet spinat fra frost
- 100 g revet mozzarella
Sådan laver du lasagnepladerne:
- tænd ovnen på 150 grader almindelig ovn
- pisk æg, flødeost og HUSK sammen, – jeg brugte stavblenderne
- hæld massen ud på et stykke bagepapir på en bageplade
- fordel massen jævnt ud over hele pladen
- dæk æggemassen med et andet stykke bagepapir (bare roligt, det hænger ikke i)
- sæt æggemassen i den forvarmede ovn og bag i 15 min
- når æggemassen er færdig kan bagepapiret fjernes fra toppen
- æggemassen kan skæres ud til lasagneplader
Sådan laver du kødsaucen:
- skær champignons og løg i tern
- steg champignons og løg i lidt smør på panden – steg dem ikke for hårdt bare så de er bløde og lækre
- lige inden de er færdige presses hvidløgsfedene ned i og varmes med til de afgiver deres aroma
- tag blandingen af panden og sæt den tilside
- kom bacon på panden
- steg baconen til den er næsten sprød, tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune med sammen med baconen
- tilsæt paprika, timian og lidt sort peber
- hæld tomaterne ved og tilsæt ½ dl vand
- tilsæt champignon-blandingen, lad det hele simre i 15 min
- kom flødeosten i og smag til med salt og eventuelt mere peber
Sådan samler du lasagnen:
- start med et tynd lag kødsauce i dit ildfaste fad
- læg et lag lasagneplader
- pres lidt væde af den optøede spinat så den ikke er for våd og fordel et tyndt lag ud over lasagnepladerne
- kom et lag kødsauce ud over spinaten og kom lasagneplader på igen
- jeg lavede 3 lag lasagneplader og sluttede af med spinat, kødsauce og revet ost på toppen.
- lasagnen bages i 45 min ved 200 grader almindelig ovn. Jeg havde sølvpapir over i starten og sluttede af med at brune osten de sidste 5 min.
Vi spiste en simpel kålsalat til denne LCHF lasagne, med lidt creme fraiche dressing til. Det er en meget mættende ret og noget af en proteinbombe, når der er kød i saucen og æg og ost i lasagnepladerne. Derfor kom der både champignon og spinat i, så vi også fik lidt grønt og der kom en bedre balance mellem protein og kulhydrat. Jeg har prøvet at lave lasagnepladerne med både den gule og den grønne HUSK. Begge dele virker fint, men jeg kan dog bedst lide konsistensen af pastapladerne lavet med den grønne HUSK – de bliver ligesom lidt mere luftige. Lad dig ikke afskrække af, at du selv skal lave lasagne pladerne. Det er absolut ingen problem at røre dejen sammen og sætte dem i ovnen. Resultatet er en lasagne, som man kender den og der er ingen sure miner fra fra familien over, at der er skiftet opskrift.
Prøv også denne lækre lasagne, hvor jeg har brugt skinke som plader. Det er en skøn velsmagende og meget ukompliceret ret.
Grillet hjertesalat med mormor-dressing
Så har jeg set det med! Her serverer man stegt flæsk og så er det tilbehøret der ryger først! Fuldstændig uhørt og overraskende! Jeg opdagede det nu knapt, for jeg havde travlt med at guffe min egen salat. Vi har en anden opskrift på grillet hjertesalat på bloggen og den er rigtig populær. Det er svært at forklare, hvorfor det er så godt at grille sin salat, men konsistens og smag forandrer sig meget. Egentlig troede jeg det var os, der var lidt sære, fordi vi elsker det, men andre også tilsyneladende også se kvaliteten af at grille deres salat. Her kommer den populære grillede hjertesalat med mormor-sressing og det går rigtig godt til stegt flæsk. Man bliver faktisk sådan lidt “mad-skæv” så godt er det.
…
LCHF stjerneskud
Hvis du skal have venner på besøg til frokost og du ikke ved, hvad du skal servere, så er dette et godt bud. Når du serverer den lune fisk på en bund af salat, bliver det let og delikat og hvis du ønsker at tilføje retten lidt mere tyngde for at tilfredsstille de sulte eller kulhydratspiserne, kan du servere lidt flute eller et stykke brød under. Til de meget sultne LCHF’ere kan kan bage lidt LCHF flute. …
Kødboller med tomatsauce
Kødboller i tomatsauce behøver ikke at være en langsommelig og besværlig affære. Disse kødboller tager kun minutter at lave og er saftige og lækre. Chiafrøene i farsen er med til at holde på faconen og man kan ikke smage dem og næsten ikke få øje på dem i det færdige resultat….
- « Forrige side
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- …
- 9
- Næste side »