Jeg har spist LCHF i mange år og har hidtil ikke haft brug for at lave et decideret hvidt brød, men på det seneste, har der været nogle retter jeg gerne ville lave og ikke mindst spise, som bare ikke ville være helt det samme uden et par skiver anstændigt hvidt brød. Lad dig ikke friste til at spise det her brød i vildskab. Det er ekstremt lavt på kulhydrater, så det er fint nok og det indeholder masser af fiber, men det indeholder ret meget protein, og overspiser du protein kan du tage på i vægt og hvis du er diabetiker, ska du være opmærksom på at protein også påvirker dit blodsukker, men ganske vidst ikke så meget som kulhydrat….
Lilla spidskålssalat med mormordressing
Denne lækre lilla spidskålssalat med mormordressing smager af barndom og er et sandt festfyrværkeri i lilla, pink og lyserødt. Lilla spidskål fåes efterhånden mange steder og jeg synes bare det er mere festligt at spise lilla spidskål. Specielt når man som os spiser rigtig meget spidskål. …
Sommersalat med rygeost
Der er så mange gode danske råvarer i øjeblikket. Vi spiser store mængder af radiser, vi er vilde med den pebrede skarpe smag, kombineret med den saftige sprødhed. Rygeost og radiser er vist næsten så traditionelt og dansk som det kan blive. Jeg kan bedst lide den fede version af rygeosten og blandet med radiser, agurk og purløg får man den bedste Sommersalat med rygeost, det bare himmelsk, på et stykke kernebrød, eller rugbrød til dem der spiser kulhydrater. …
Sommerfrikadeller med aspargessauce
Jeg har længe haft lyst til frikadeller. Det er både god og billig mad, men af en eller anden grund får jeg det ikke lavet ret ofte. Jeg besluttede at pimpe dem med lidt frisk persille og forårsløg, det kom der de lækreste sommerfrikadeller ud af. Vi spiste årstidens grøntsager til med en lækker aspargessauce. Nøj hvor var det godt! Sådan som jeg husker det, var det altid min mormor, der lavede aspargessauce i vores familie. Hun serverede det altid til kogt hamburgerryg, med masser af af dampede grøntsager og nye kartofler. I virkeligheden også en ret lækker ret som jeg snart bør lave – dog minus kartofler. Måske er grunden til, at vi ikke får frikadeller oftere, at jeg ikke gider røre fars. I går formiddags, kom jeg alle ingredienserne i en frysepose på én gang og æltede dem godt sammen, så lod jeg farsen trække i køleskabet til jeg skulle stege frikadellerne. Det var altså nemt! og sparede mig for en masse opvask. Det var også let at få plads til posen i vores alt for lille køleskab….
Tunmousse
I 80’erne gjorde man klogt i at spise lidt hjemmefra, så man kunne klare sig frem til hovedretten, hvis man ikke kunne lide tunmousse. Der var nemlig ret stor sansynlighed for, at det var forretten. Tunmousse har hængt ved, sådan on and off lidt ligesom landgangsbrød. Jeg elsker stadig tunmousse dresset lidt op med en god dressing og lidt rejer. Nu er det forår og det kribler for at spise tunmousse på altanen. Så her får I min version. Jeg kan bedst lide tunmousse, hvor fisken er helt rørt ud og hvor det er krydderurter og løg, der tilføjer lidt struktur til moussen.
Du skal bruge:
- 300 g tun i vand (jeg bruger ikke tun i olie, da den ofter ligger i en olie af meget tvivlsom herkomst)
- 4 spsk limesaft
- 75 g mayonnaise
- 75 g creme fraiche 38%
- 2 dl piskefløde
- 1 stk chili, rød
- 4 stk husblas
- 40 g forårsløg
- en håndfuld krydderurter, f.eks. dild.
- smag til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra limesaft
Sådan gør du:
- sæt husbladsen i blød i koldt vand
- hæld fløden op i den skål du skal piske den i, dette for at den ikke er iskold når den kommer i moussen
- hak, forårsløg, krydderurter
- kom tun, limesaft, mayonaise og creme fraiche i en foodprocessor
- kør blandingen til den næsten ønskede konsistens, grov eller fin, som du selv kan lide det
- smelt husbladsen over vandbad, – jeg har en lille målekop, som jeg sætter ned i varmt vand
- lad husbladsen køle lidt, så den ikke er brandvarm
- hæld den i massen foodprocessoren mens den kører i en tynd stråle
- pisk fløden stiv
- kom massen fra foodprocessoren over i en skål
- bland de hakkede urter og chilien i
- vend den piskede fløde forsigtigt i
- smag husbladsen til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra limesaft
- sæt tunmoussen på køl, gerne til næste dag, da smagen udvikler sig bliver bedre dagen efter.
Hvis du vil servere tunmoussen i skiver, kan du beklæde en form med plast film, så er den meget nem at vende ud og skære i skiver. Jeg dyppede en ske i varmt og vand, trak den gennem moussen og lavede kugler, som jeg serverede på en bund af salatblade og tomatskiver med lidt rejer, agurk, frisk dild og min thousand island dressing til. Hvis du ønsker brød til anretningen kan jeg anbefale flute. Resten af moussen spiste vi som smørepålæg på kernebrød. Jeg spiste det faktisk til morgenmad på kernebrød med skiver af agurk, det var bare så godt 🙂 og mættede dejligt.
Data fra Madlog i 100 g tunmousse uden tilbehør:
Energi: 248 kcal Protein: 12 g Kulhydrat: 2 g Fedt:21,5 g
LCHF kernebrød
Går du og savner en rugbrødsmad ? Kernerne og den syrlige smag. Et par skiver med kold smør til kogte æg? Det er så enkelt og så fantastisk godt. Så bør du prøve dette brød. Opskriften er stærkt inspireret af Supermandens kernebrød, som er meget populært i LCHF grupperne på Facebook. Jeg har ikke en rugbrødsform, så jeg har halveret den originale opskrift, så den passer til min brødform. Jeg har tilføjet ekstra kerner og så har jeg tilsat valnødder for at få lidt af den bitre smag, som også findes i et rugbrød. Hvis du er allergisk overfor nødder kan du sagtens udlade valnødderne. Vi er ganske enkelt vilde med det her brød!
1 brød
Du skal bruge:
- 1 dl lagereddike
- 35 g chiafrø
- 5 æg (large)
- 175 g gouda ost
- 60 g hørfrø
- 55 g sesamfrø
- 35 g solsikkekerner
- 35 g græskarkerner
- 1 tsk bagepulver
- 1½ spsk pofiber
- 1 spsk fiberHUSK
- 75 g valnøddekerner
- ½ tsk salt
- fedtstof efter eget valg til at smøre brødformen
Sådan gør du:
- tænd ovnen på 160 grader varmluft
- bland lagereddike og chiafrø og lad blandingen stå og trække, chiafrøene suger lagereddiken til sig
- mål alle de øvrige tørre ingredienser af i en skål og gem halvdelen af sesamfrøene
- bland lidt rundt i det hele, så du er sikker på, at der ikke er klumper i bagepulveret
- riv osten på den grove side af rivejernet
- bland den revne ost i de tørre ingredienser, så osten er jævnt fordelt i blandingen
- slå æggene ud i denne blanding og hæld eddike/chiafrø ned oveni æggene
- rør blandingen sammen, jeg brugte bare en dejskraber, for det var let at blande
- smør en brødform med fedtstof og drys sesamfrø ud over bund og sider i formen, gem lidt til toppen af brødet.
- hæld dejen i brødformen og glat overfladen og drys med sesamfrø
- sæt brødet midt i ovnen og bag det i 1½ time
Riv din egen ost, så sparer du kulhydrater i form af kartoffelmel og hvad man ellers drysser over i fødevareindustrien, for at undgå at det klumper. Jeg bruger Gouda, fordi jeg ofte finder den til en god pris og fordi jeg synes den smager godt, men andre oste kan helt sikkert også fungere. Brødet smager ikke af eddike, men får en lækker syrlig smag. I originalopskriften står der at æblecidereddike vil gøre brødet lidt for surt. For mig giver det god mening at brug en neutralsmagene eddike. Lagereddiken er også ret billig at anskaffe, hvis man skal bage brødet jævnligt og det er jeg sikker på, at vi kommer til. Det er en særdeles velkommen afveksling til paleobrød, som vi også spiser og så minder det meget om et almindeligt groft kernerugbrød.
Data fra Madlog for 100 g brød
Energi: 333 kcal Protein: 17 g Kulhydrater: 5,2 Fedt: 27 g
- 1
- 2
- 3
- 4
- Næste side »