Det er sæson for stenbider rogn, den danske “kaviar” signalerer forårets komme. Jeg synes det er vild luksus at spise de små fine fiskeæg, der eksploderer i munden og smager af hav og solskin. Oprindeligt var det min hensigt at lave nogle små fine blinis. Men i realiteten havde jeg ikke tid til at stå og nuldre med det. De grønne asparges, der har været i butikkerne hele vinteren, er også ved at blive forårs-spændstige, så derfor blev det til friske asparges med lækker sauce, smilende æg og stenbider rogn….
LCHF påskeæg med orange marcipan og nougat
Vi skal have flere påske æg! Dagens udgave er lavet med hjemmelavet orangemarcipan med blød nougat center. De er så ufattelige nemme at lave, at man ikke behøver at droppe LCHF for at få sig et påskeæg. Hvis du føler dig lidt udfordret mht. at opnå den optimale æggeform, så lad være med at tage det alt for tungt, for de glider ned alligevel 🙂
Du skal bruge:
- 200 g mandelmel (ikke affedtet)
- 2 æggehvider
- 90-100 g sukrin melis
- 3-4 dråber mandelessens (smag dig frem, der er stor forskel på essencer)
- 3-4 dråber appelsinolie, jeg brugte den fra Urtegården
- hjemmelavavet blød nougat
- ca. 200-250 g god low carb chokolade. Jeg brugte Cavalier sødet med Stevia
- frysetørret hindbær som pynt
Opskriften på den bløde nougat, finder du her:
Sådan gør du:
- bland mandelmel, æggehvider, sukrin melis, mandelessens og appelsinolie i en skål
- mos det godt sammen med en gaffel
- lad marcipanen trække lidt i køleskabet, inden du former æggene
- du kan lave dine æg store og små som du lyster – de marcipanæg man køber i supermarkedet vejer typisk 30 g pr stk
- form dine æg – jeg vejede marcipanen af i lige store stykker, og skar nougaten ud i lige store stykker, pressede en kugle marcipan flad mod håndfladen, placerede nougaten i midten og folde marcipanen op omkring.
- læg æggene lidt på køl
- overtræk med chokolade
- pynt evt. med et drys frysetørret hindbær
Du kan bruge et stort eller lille stykke nougat i hvert æg, ganske som du bedst kan lide det, men jeg tvivler på. at du kommer til at bruge hele portionen. Du kan opbevare resten i fryseren eller lave dem til til anden konfekt. Hvis du skal lave lagkage eller lignende, er det også lækkert at hakke nougat ned i flødeskum og bruge det. Du kan også smelte det blande lidt fløde i og spise det over low carb is.
LCHF påskeæg med lakridsmarcipan
Påsken står for døren – sårn næsten da. Så vi må hellere få styr på vores LCHF påskeæg lidt i god tid. For ikke så lang tid siden smagte jeg et Anton Berg Marcipan æg. Ikke helt overraskende, så smagte det skønt. Når så marcipan er så ufattelig let at lave, så bør det det jo være en smal sag at tilføje lidt lakrids. Jeg lavede marcipan af 200 gram mandelmel (ikke affedtet)….