Mindfulmad.dk

LCHF - sundhed uden afsavn

  • Hjem
  • Om/kontakt
  • LCHF og diabetes
  • Opskrifter

Husets LCHF lasagne

26/09/2016 By Dorrit Nørgaard 3 kommentarer

L

LCHF lasagne, hvor man ikke smager, det ikke er almindelige lasagne plader. Det er faktisk muligt uden de helt store anstrengelser. Det er flere år siden vi har lavet en almindelig lasagne med rigtige pastaplader. Før vi begyndte at spise LCHF, lavede vi  jævnligt lasagne. -Mest fordi det er én af Henriks livretter. Forleden lavede jeg lasagneplader af æg, flødeost og HUSK. Jeg brugte opskriften fra Diana Kaisers Bog “Ned i vægt med LCHF” til lasagnepladerne. Resten af opskriften lød lækker, men jeg valgte at lave lasagne med lidt mindre proteinindhold, fordi det passer bedre til vores livsstil. Lasagnepladerne er super nemme at lave og opfører sig stort set som almindelige lasagneplader. De tager lidt smag af saucen og har en konsistens, der minder meget om de vanlige pasta plader. Smag og konsistens er altså meget tæt på almindelig lasagne. Jeg valgte at lave en cremet kødsauce og hoppe bechamelsaucen over. Det blev en virkelig skøn lasagne og Henrik var henrykt, så den skal vi snart have igen.

4 portioner:

Til lasagnepladerne skal du bruge:

  • 4 æg
  • 100 g flødeost natural
  • ½ dl HUSK, Psyllium-frøskaller – eller 1/4 dl fiberHUSK

Til kødsaucen skal du bruge:

  • 200 g champignon
  • 300 g hakkede tomater fra dåse
  • 50 g flødeost natural
  • 100 g bacon i tern
  • 250 g hakket oksekød
  • 50 løg
  • 2 fed hvidløg
  • smør til stegning
  • 1 tsk timian
  • 2 tsk paprika
  • ½ dl vand
  • salt og peber

I øvrigt til lasagnen:

  • 300 g helbladet spinat fra frost
  • 100 g revet mozzarella

Sådan laver du lasagnepladerne:

  • tænd ovnen på 150 grader almindelig ovn
  • pisk æg, flødeost og HUSK sammen, – jeg brugte stavblenderne
  • hæld massen ud på et stykke bagepapir på en bageplade
  • fordel massen jævnt ud over hele pladen
  • dæk æggemassen med et andet stykke bagepapir (bare roligt, det hænger ikke i)
  • sæt æggemassen i den forvarmede ovn og bag i 15 min
  • når æggemassen er færdig kan bagepapiret fjernes fra toppen
  • æggemassen kan skæres ud til lasagneplader

Sådan laver du kødsaucen:

  • skær champignons og løg i tern
  • steg champignons og løg i lidt smør på panden – steg dem ikke for hårdt bare så de er bløde og lækre
  • lige inden de er færdige presses hvidløgsfedene ned i og varmes med til de afgiver deres aroma
  • tag blandingen af panden og sæt den tilside
  • kom bacon på panden
  • steg baconen til den er næsten sprød, tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune med sammen med baconen
  • tilsæt paprika, timian og lidt sort peber
  • hæld tomaterne ved og tilsæt ½ dl vand
  • tilsæt champignon-blandingen, lad det hele simre i 15 min
  • kom flødeosten i og smag til med salt og eventuelt mere peber

Sådan samler du lasagnen:

  • start med et tynd lag kødsauce i dit ildfaste fad
  • læg et lag lasagneplader
  • pres lidt væde af den optøede spinat så den ikke er for våd og fordel et tyndt lag ud over lasagnepladerne
  • kom et lag kødsauce ud over spinaten og kom lasagneplader på igen
  • jeg lavede 3 lag lasagneplader og sluttede af med spinat, kødsauce og revet ost på toppen.
  • lasagnen bages i 45 min ved 200 grader almindelig ovn. Jeg havde sølvpapir over i starten og sluttede af med at brune osten de sidste 5 min.

LCHF lasagne

 

Vi spiste en simpel kålsalat til denne LCHF lasagne, med lidt creme fraiche dressing til. Det er en meget mættende ret og noget af en proteinbombe, når der er kød i saucen og æg og ost i lasagnepladerne. Derfor kom der både champignon og spinat i, så vi også fik lidt grønt og der kom en bedre balance mellem protein og kulhydrat. Jeg har prøvet at lave lasagnepladerne med både den gule og den grønne HUSK. Begge dele virker fint, men jeg kan dog bedst lide konsistensen af pastapladerne lavet med den grønne HUSK – de bliver ligesom lidt mere luftige. Lad dig ikke afskrække af, at du selv skal lave lasagne pladerne. Det er absolut ingen problem at røre dejen sammen og sætte dem i ovnen. Resultatet er en lasagne, som man kender den og der er ingen sure miner fra fra familien over, at der er skiftet opskrift.

Prøv også denne lækre lasagne, hvor jeg har brugt skinke som plader. Det er en skøn velsmagende og meget ukompliceret ret.

LCHF lasagne

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & EmailPrinter venlig
(Visited 3.928 times, 8 visits today)

Skrevet i: Aftensmad, Alt i én, Comfort food, gæstemad, Hverdagsmad, Kan laves dagen i forvejen, LCHF Tags: æg, bacon, champignon, Fars, lchf, Oksekød, weekendmad

« LCHF madplan uge 39
Anmeldelse: Æg – en kogebog af Anne Larsen »

Kommentarer

  1. Thomas olesen skriver

    20/11/2016 kl. 16:37

    VIl lige sige tankforretning en fantastisk side du har her???? Har hjulpet mig meget mhs til madplaner????????
    Denne lasagne du har her, kan jeg ikke bruge frisk spinat?

    Thomas

    Svar
  2. Thomas olesen skriver

    20/11/2016 kl. 16:38

    Tankforretning= tak for????????

    Svar
    • Dorrit skriver

      20/11/2016 kl. 20:29

      Dejligt at høre at du kan bruge siden Thomas ☺ du kan sagtens bruge frisk spinat ☺

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Om mig

Jeg blogger om lækker mad, tips, tricks og tanker for alle, der ønsker at begrænse deres indtag af kulhydrater. Det kan være i forbindelse med vægttab, stabile blodsukre for diabetikere, eller bare generelt velvære. Mit håb er at denne side kan være med til at gøre overgangen lettere og mere overskuelig for dem der ønsker sig at følge denne vej.

Read More…




Madplaner

Striks LCHF

Dressing til grill

Tomatdressing

gå til opskrift LCHF hvidt brød

LCHF franskbrød

gå til opskrift Omelet med champignon og ost

Omelet med champignon og ost

gå til opskrift Creme fraiche dressing med purløg og bacon

Creme fraiche dressing med bacon og purløg

gå til opskrift striks cheeseburgersuppe

Striks cheeseburgersuppe

gå til opskrift Lun panini med grønt

Lun panini med grønt - striks

gå til opskrift

Mindfulmad på facebook

WordPress booking calendar

Populære indlæg

Copyright© 2023 · mindfulmad.dk

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.Accept Read More
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR