Jeg er ved at læse bogen “Tarme i topform” Bogen er en guide til, hvordan man med få anstrengelser og helt almindelig mad kan forkæle de gode tarmbakterier.
3 portioner:
Du skal bruge:
- 6 æg
- 1 spsk fiberhusk
- 75 g frisk spinat
- 1 dl hakket persille
- 300 g kål – jeg brugte savoykål
- 50 g forårsløg
- 6 spsk græskarkerner
- ½ tsk knivspids (0,25 ml) salt
- en lille smule revet muskatnød
- smør til stegning af pandekagen
- lidt olivenolie til ristning af græskarkerner
- et drys salt til græskarkerner
- 75 g rucola
- 250 g bacon
Sådan gør du:
- pisk æggene sammen i en skål
- drys fiberhusk ud over og pisk godt, for at undgå klumper
- skær spinaten i strimler
- hak persillen
- hak forårsløg
- skær kålen i fine strimler
- bland grøntsagerne i æggemassen
- skær bacon i skiver og steg
- lægges på fedtsugende papir
- hæld baconfedt af panden og gem det til at stege andre ting i
- rist kort græskarkernerne på panden, der stadig indeholder lidt baconfedt, de skal begynde at poppe
- drys græskarkernerne med salt og sæt til side
- brug samme pande til kålpandekagen
- kom en klat smør på panden, eller lidt baconfedt
- hæld ægge/grøntsagsmassen på panden og steg ved middel varme i 10 min, pas på den ikke bliver for mørk i bunden
- sæt kålpandekagen under grillen i 4-5 min,
- til den begynder at få farve
- hæld kålpandekagen af panden og skær den ud
- servér med rucola og et drys af ristede græskarkerner og bacon
Det var en super lækker kålpandekage. Den lå godt i maven og mættede ret meget, jeg kunne kun spise halv portion. Det er en nem måde at få en masse grøntsager på. Den smagte kun mildt af kål. Man kan bruge alle slags kål, eller lave en kombi af forskellige slags, hvis man skal have ryddet grøntsagsskuffen. Jeg skar en del ned på den angivne mængde af Fiberhusk i forhold til opskriften. Jeg brugte kun 1/3 af den angivne mængde. Da jeg gerne ville undgå at kålpandekagen blev alt for gummi-agtig. Jeg synes 1 spsk var passende. Kålpandekagen egner sig fortræffeligt til at have med i madpakken. Den vil også være perfekt til morgenmad. Lav den i forvejen lun den lidt, eller spis den kold.