Mindfulmad.dk

LCHF - sundhed uden afsavn

  • Hjem
  • Om/kontakt
  • LCHF og diabetes
  • Opskrifter

LCHF boller i karry og test af sovse-jævner.

22/10/2015 By Dorrit Nørgaard 2 kommentarer

LCHF boller i karry

Køkkeneksperimenter som det her, bryder jeg mig faktisk ikke særlig meget om. Jeg kan bedst lide når jeg nogenlunde kan forudsige udfaldet. Men skal vi have LCHF boller i karry – basta! Jeg elsker boller i karry, men jeg er ikke så vild med karrysaucen, når den er for tynd. Jeg er heller ikke så tosset med, når der skal alt for meget flødeost eller lignende i for at tykne saucen, da det tilføjer en del protein.  Jeg vil kort sagt bare have, den skal være lige som den plejer. For nylig købte jeg lidt low-carb ting på en tysk webshop. Jeg klikkede lystigt løs og fik ved den lejlighed købt guarkernemel, eller guargummi som det også hedder. Det er et helt almindeligt fortykningsmiddel, som bruges i en lang række fødevarer, bl.a. til glutenfri bagning, til at stabilisere saucer og dressinger og ved isfremstilling.

Jeg har læst mig frem til:

  • at man ikke skal bruge ret meget – typisk 1 tsk til til 3 dl væske
  • at man med fordel kan røre pulveret ud i kold væske og derefter piske det i den varme
  • at man kan være nødt til at blende for at undgå klumper
  • at andre bare strøer pulveret ud over, eksempelvis en sammenkogt ret
  • det man tykner, er først tyknet færdig efter 5 minutter
  • man kan få luft i maven af guarkernemel

Læs mine erfaringer nederst i opskriften.

Du skal bruge:

Til kødboller:

  • 500 gram kalv og flæsk eller almindelig svinefars
  • 40 g finthakket forårsløg
  • 2 spsk chiafrø
  • 1½ dl kyllingfond
  • ½ dl piskefløde
  • 1 æg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber

Sådan gør du:

  • Rør farsen sej med salt
  • hak forårsløgene fint og  riv eller pres hvidløget
  • bland de øvrige ingredienser i og rør godt, har godt af at hvile en halv time i køleskabet eller længere, hvis der er tid
  • sæt 1½ liter vand over – jeg tilsætter en terning kyllingeboullion til kogevandet og bruger det til saucen bagefter
  • når vandet er næsten på kogepunktet, formes bollerne- jeg får typisk 15-16 stykker ud af denne portion
  • vandet skal ikke spilkoge, men holdes på simrepunktet.
  • bollerne simrer i 10 min og tages op med en hulske.
  • si kogevandet for urenheder

Til saucen skal du bruge:

  • 30 g finthakket forårsløg
  • en klat smør
  • 1-1½ tsk karry
  • 100 g flødeost natural, jeg brugte den fra LIDL
  • 6 dl kogevand
  • 1 tsk sukrin gold
  • 1-1½tsk guarkernemel – kan erstattes af johannesbrødkernemel

Sådan gør du:

  • smelt smøret i en gryde
  • tilsæt forårløg og karry lad det sautere lidt, det må ikke brune – blot sautere så det afgiver smag
  • tilsæt 6 dl kogevand
  • tilsæt flødeosten og lad saucen simre til flødeosten er opløst
  • tilsæt sukrinen
  • rør 1 tsk guarkernemel ud i ½-1 dl afkølet kogevand – det bliver til en slags gele – rør geleen i din sauce
  • lad saucen stå lidt. så den tykner helt færdig – lav eventuelt lidt mere gele, hvis du vil have saucen tykkere – ligeledes kan saucen tyndes lidt med kogevand, hvis den er blevet for tyk
  • smag til med salt og peber

Vi spiste broccoliris til. Opskriften finder du her. I øjeblikket er jeg temmelig tosset med broccoliris. De smager mildt og godt og er super nemme at have med at gøre. Den fine grønne farve, bliver man bare glad i låget af. Bollerne var simpelthen så vellykkede saftige og lækre – de der chiafrø kan bare noget i en rørt fars! Og de tilføjer ikke den mindste smag.

Saucen! Jeg har nu officielt taget guarkernemel til mig! Jeg synes ikke man skal hænge sig for meget i prisen, som er cirka 70 kroner for 100 gram. Jeg er ret sikker på jeg har guarkernemel til flere år nu. Saucen blev sådan som de fleste kender den og det var ikke nødvendigt at blende. Guarkernemel kan tykne alt muligt og er ikke afhængigt af, at der skal varme til, hvilket jo er praktisk. Den største fare er, at man kommer til at bruge for meget 🙂 DET, forudsiger jeg, kunne blive noget værre rod. Men jeg er ret sikker på at det bare er et spørgsmål om lidt tilvænning og en accept af, at man ikke kan køre på rutinen i en periode. Det må jo være noget de fleste LCHF’ere har erfaring med.

LCHF boller i karry

 

 

Print Friendly, PDF & EmailPrinter venlig
(Visited 3.969 times, 24 visits today)

Skrevet i: Aftensmad, Comfort food, Hverdagsmad, LCHF, Mormormad

« Husets LCHF standard morgenmad
Squash nudler med laks og reje- tomatsauce »

Kommentarer

  1. Anne Rytter skriver

    30/04/2016 kl. 17:29

    Hej Dorrit
    Linket til broccoliris virker ikke. Jeg havner på en anden opskrift.
    Kan du ikke poste den igen?

    Svar
  2. Dorrit skriver

    30/04/2016 kl. 19:30

    Hej Anne 🙂 Så skulle den være der igen 🙂

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Om mig

Jeg blogger om lækker mad, tips, tricks og tanker for alle, der ønsker at begrænse deres indtag af kulhydrater. Det kan være i forbindelse med vægttab, stabile blodsukre for diabetikere, eller bare generelt velvære. Mit håb er at denne side kan være med til at gøre overgangen lettere og mere overskuelig for dem der ønsker sig at følge denne vej.

Read More…




Madplaner

Striks LCHF

Dressing til grill

Tomatdressing

gå til opskrift LCHF hvidt brød

LCHF franskbrød

gå til opskrift Omelet med champignon og ost

Omelet med champignon og ost

gå til opskrift Creme fraiche dressing med purløg og bacon

Creme fraiche dressing med bacon og purløg

gå til opskrift striks cheeseburgersuppe

Striks cheeseburgersuppe

gå til opskrift Lun panini med grønt

Lun panini med grønt - striks

gå til opskrift

Mindfulmad på facebook

WordPress booking calendar

Populære indlæg

Copyright© 2023 · mindfulmad.dk

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.Accept Read More
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR