Mindfulmad.dk

LCHF - sundhed uden afsavn

  • Hjem
  • Om/kontakt
  • LCHF og diabetes
  • Opskrifter

LCHF Bountykage

14/10/2015 By Dorrit Nørgaard 9 kommentarer

LCHF Bountykage

Fødselsdagskage er ikke kun forbeholdt dem der spiser sukker, det kan alle få! Men kan det også blive en god kage?  Ja! for søren da! Når jeg har lavet god LCHF kage, så får jeg stadig totalt paranoia, når vi har spist den. Jeg har regnet kulhydrater og protein nøje efter og Henrik har taget insulin, så det skulle passe. Mit hoved kan stadig ikke forstå, at han kan nyde sin kage uden det påvirker hans blodsukker – og det tror jeg faktisk heller ikke selv han kan. Men hvor er det dog dejligt det kan lade sig gøre, – og så kommer hovedet nok også til at forstå det engang. Denne kage får mig til at tænke på bounty – Den er med en let kokosmousse, en saftig browniebund og chokoladeganache og kokosknas på toppen.

Du skal bruge

Til browniebunden

  • 100 g mandelmel (ikke affedtet)
  • 60 g sukrin gold
  • 30 g smør
  • 4 spsk kakaopulver
  • 20 g chokolade 70% eller over
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 1 dl kokosmælk jeg brugte kokosmælk light fra Santa Maria – da den har en perfekt flydende konsistens
  • 2 stor æg

Til kokosmoussen

  • 3 dl kokosmælk light fra Santa Maria – da den har en perfekt flydende konsistens
  • 3 dl piskefløde
  • 4 spsk kokosmel
  • 6 blade husblads
  • 36 dråber stevia sweetleaf med kokos – kan erstattes med 2 spsk sukrin melis
  • 2 spsk sukrin melis
  • 2 tsk sukrin melis, til at piske sammen med fløden
  • 1 nip salt

Til chokoladeganache

  • 2 spsk fløde
  • 2 tsk kokosolie gerne med smag
  • 20 gram chokolade 70% eller over

Til pynt

  • 30 g kokosflager

Sådan gør du:

Browniebunden

  • Bland alle de tørre ingredienser grundigt, så der ikke er klumper af bagepulver og kakao
  • smelt smørret – jeg gjorde det i microen – det skal kun lige være smeltet – det går stærkt
  • kom chokoladen in smørret og lad det smelte
  • kom kokosmælk og æg i de tørre ingredienser og rør rundt
  • tilsæt til sidst smør/chokoladeblandingen og rør
  • kommes i en smurt springform og bages ved 175 grader alm. oven, i midten af ovnen,  i 15-20 min
  • lad den afkøle helt i formen

Kokosmoussen:

  • sæt husbladsen i blød
  • varm kokosmælken op i en gryde – den skal ikke koge
  • tilsæt sukrin melis, stevia, kokosmel og et nip salt
  • knug vandet af den udblødte husblads
  • kom den i kokosmælken og fjern gryden fra varmen
  • rør husbladsen ud i kokosmælken og hæld den i en skål til afkøling – rør evt. i den af og til
  • når kokosmælken er kølet så meget af, at du ikke føler temperaturforskel på den og din egen hud, så piske fløden med sukrin melis
  • når fløden er stiv, vendes først 1/3 af fløden i kokosmælken – derefter resten af fløden
  • hæld moussen over browniebunden og sæt den i køleskabet, til moussen er stivnet

Chokoladeganachen

  • kom chokolade, fløde og kokosolie i en lille skål og varm det i microbølgeovnen ved lav varme 20-30 sek af gangen til det hele er smeltet og du kan røre det glat og skinnende
  • alternativt kan du gøre det i en skål over vandbad

Pyntning

  • rist kokosflagerne forsigtigt – køl af
  • fordel chokoladeganachen over moussen – den skal være flydende men ikke varm, når du gør det
  • drys til sidst med de ristede kokosflager

DSC_0207

Jeg brugte en blanding af sukrin melis og stevia sweetdrops med kokossmag, fordi jeg gerne ville bevare den hvide farve på moussen. Jeg synes, sukrin og stevia mange gange giver en bedste sødning i kombination. Sukrinen har en lidt spids kold smag og steviaen har en bastant lidt kvalmende måde at søde på – sammen supplerer de hinanden virkelig godt, efter min mening. Kagen kan sagtens laves dagen i forvejen og den er fin at fryse uden pynt.

 

Print Friendly, PDF & EmailPrinter venlig
(Visited 2.810 times, 30 visits today)

Skrevet i: Comfort food, Dessert, Kan laves dagen i forvejen, LCHF

« Lynhurtigt græsk fiskefad
LCHF sushi »

Kommentarer

  1. Kirsten skriver

    15/10/2015 kl. 18:23

    Jeg havde gæster i dag, hvor jeg lavede kagen. Den var RIGTIG god. Dejlig chokoladebund og mild kokosmasse. Jeg synes dog, at den mætter meget. Efter et stykke til eftermiddagskaffen var der ikke meget plads til aftensmaden.
    Tak for en super opskrift.

    Svar
    • Dorrit skriver

      15/10/2015 kl. 19:53

      Det er godt at høre Kirsten 🙂 Måske skulle mad advare om at den mætter 🙂 Det er jo også tættere på “rigtig mad” end kage normalt er 🙂

      Svar
  2. Emily skriver

    30/01/2016 kl. 11:16

    Hej!
    Kan man erstatte sukrin melis med almindelig sukker?
    Kagen ser rigtig god ud, glæder mig til at bage den senere!

    Svar
    • Dorrit skriver

      30/01/2016 kl. 12:50

      Ja, det kan du godt, hvis du har almindelig flormelis ville jeg nok bruge det, for at være helt sikker på at der ikke er noget der knaser. Sukker plejer dog altid at være god til at opløse sig – så tror ikke det er noget problem. God fornøjelse med bagningen.

      Svar
  3. Kammille skriver

    25/09/2016 kl. 13:05

    Ser så lækker ud – kan den laves en dag eller to før den skal bruges?

    Svar
    • Dorrit skriver

      25/09/2016 kl. 13:11

      Ja det kan den sagtens ☺

      Svar
  4. Katrine skriver

    31/07/2017 kl. 22:11

    Har du en udregning på hvor meget kulhydrat der er på 100 g. i din kage? Måske er det bare mig der ikke kan finde det?
    Den ser virkelig lækker ud, så vil vildt gerne lave den hvis jeg kan spise den selvom jeg kører en striks lcfh-livsstil!
    Mvh. Katrine

    Svar
    • Dorrit skriver

      01/08/2017 kl. 12:50

      Måske kan du presse et lille stykke ind 🙂 Jeg kan give dig tallene for hele kagen, så kan du selv dividere det ud på antal stykker. Protein: 61 g Kulhydrat 45 g og Fedt 258 g. God fornøjelse 🙂 Håber du finder plads i regnskabet 🙂

      Svar
      • Katrine skriver

        07/08/2017 kl. 21:43

        Takf for dit svar ☺

        Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Om mig

Jeg blogger om lækker mad, tips, tricks og tanker for alle, der ønsker at begrænse deres indtag af kulhydrater. Det kan være i forbindelse med vægttab, stabile blodsukre for diabetikere, eller bare generelt velvære. Mit håb er at denne side kan være med til at gøre overgangen lettere og mere overskuelig for dem der ønsker sig at følge denne vej.

Read More…




Madplaner

Striks LCHF

Dressing til grill

Tomatdressing

gå til opskrift LCHF hvidt brød

LCHF franskbrød

gå til opskrift Omelet med champignon og ost

Omelet med champignon og ost

gå til opskrift Creme fraiche dressing med purløg og bacon

Creme fraiche dressing med bacon og purløg

gå til opskrift striks cheeseburgersuppe

Striks cheeseburgersuppe

gå til opskrift Lun panini med grønt

Lun panini med grønt - striks

gå til opskrift

Mindfulmad på facebook

WordPress booking calendar

Populære indlæg

Copyright© 2023 · mindfulmad.dk

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.Accept Read More
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR