Frikadeller er elsket af de fleste, der eksisterer familieopskrifter der går flere generationer tilbage. Problemet er blot at de alle indeholder mel, rasp, brød osv. Jeg har bøvlet med at lave en ordentlig LCHF udgave af dem De er dejlige at have med i madpakken, som snacks og pålæg osv. Jeg kan bedst lide frikadeller med lidt sprød stegeskorpe og så skal de være saftige indeni. – Efter mange forsøg, er jeg nu selv tilfreds. Jeg har tilføjet ost til farsen, fordi det giver lidt stegeskorpe Jeg synes ikke de smager af ost, men det var heller ikke meningen. Der er jo ingen mel i til at få dem til at hænge sammen, men det klarer osten og ægget. Chia-frøene er super sunde og de kan suge utrolig meget væske, så de hjælper til med at holde frikadellerne saftige. Derved undgår man, at al saften og en god del af smagen, ikke ligger på panden efter stegning. Mange har problemer med konsistensen af udblødte chiafrø. Her kan chiafrøene dog hverken smages eller fornemmes konsistensmæssigt.
Du skal bruge:
- 500 gram kalv og flæsk eller almindelig svinefars
- 75 g revet cheddar
- 25 g rødløg
- 2 spsk chiafrø
- 2 dl kyllingfond
- ½ dl piskefløde
- 1 æg
- ½ tsk salt
- ½ tsk peber
- kokosolie til stegning
Sådan gør du:
- Rør farsen sej med salt
- hak løget fint eller riv det på rivejernet
- bland de øvrige ingredienser i og rør godt, har godt af at hvile en halv time i køleskabet eller længere, hvis der er tid
- form frikadellerne, hvis farsen er blevet lidt fast, kan der tilsættes lidt ekstra kyllingefond
Farsen kan også anvendes som grundfars til forloren hare, og du kan tilføje forskellig krydderurter eller andet godt til den og variere i det uendelige. I dag fik vi dem serveret med non-toffelsalat, – rigtig sommermad 🙂
Wau, de ser lækre ud. Og super ide med chiafrø – det skal jeg helt sikkert prøve. Jeg plejer at bruge Pofiber i mine som bindemiddel – men de risikerer hurtigt at blive lidt tørre.
Mvh Kathe
Jeg kan huske jeg også har prøvet HUSK – det var ikk så godt 😉
Så er de afprøvet. De blev rigtig gode – og ingen fornemmede chiafrøene. Det vil jeg helt sikkert gentage – så tak for det gode tip.
Mvh Kathe
🙂