Går du og savner en rugbrødsmad ? Kernerne og den syrlige smag. Et par skiver med kold smør til kogte æg? Det er så enkelt og så fantastisk godt. Så bør du prøve dette brød. Opskriften er stærkt inspireret af Supermandens kernebrød, som er meget populært i LCHF grupperne på Facebook. Jeg har ikke en rugbrødsform, så jeg har halveret den originale opskrift, så den passer til min brødform. Jeg har tilføjet ekstra kerner og så har jeg tilsat valnødder for at få lidt af den bitre smag, som også findes i et rugbrød. Hvis du er allergisk overfor nødder kan du sagtens udlade valnødderne. Vi er ganske enkelt vilde med det her brød!
1 brød
Du skal bruge:
- 1 dl lagereddike
- 35 g chiafrø
- 5 æg (large)
- 175 g gouda ost
- 60 g hørfrø
- 55 g sesamfrø
- 35 g solsikkekerner
- 35 g græskarkerner
- 1 tsk bagepulver
- 1½ spsk pofiber
- 1 spsk fiberHUSK
- 75 g valnøddekerner
- ½ tsk salt
- fedtstof efter eget valg til at smøre brødformen
Sådan gør du:
- tænd ovnen på 160 grader varmluft
- bland lagereddike og chiafrø og lad blandingen stå og trække, chiafrøene suger lagereddiken til sig
- mål alle de øvrige tørre ingredienser af i en skål og gem halvdelen af sesamfrøene
- bland lidt rundt i det hele, så du er sikker på, at der ikke er klumper i bagepulveret
- riv osten på den grove side af rivejernet
- bland den revne ost i de tørre ingredienser, så osten er jævnt fordelt i blandingen
- slå æggene ud i denne blanding og hæld eddike/chiafrø ned oveni æggene
- rør blandingen sammen, jeg brugte bare en dejskraber, for det var let at blande
- smør en brødform med fedtstof og drys sesamfrø ud over bund og sider i formen, gem lidt til toppen af brødet.
- hæld dejen i brødformen og glat overfladen og drys med sesamfrø
- sæt brødet midt i ovnen og bag det i 1½ time
Riv din egen ost, så sparer du kulhydrater i form af kartoffelmel og hvad man ellers drysser over i fødevareindustrien, for at undgå at det klumper. Jeg bruger Gouda, fordi jeg ofte finder den til en god pris og fordi jeg synes den smager godt, men andre oste kan helt sikkert også fungere. Brødet smager ikke af eddike, men får en lækker syrlig smag. I originalopskriften står der at æblecidereddike vil gøre brødet lidt for surt. For mig giver det god mening at brug en neutralsmagene eddike. Lagereddiken er også ret billig at anskaffe, hvis man skal bage brødet jævnligt og det er jeg sikker på, at vi kommer til. Det er en særdeles velkommen afveksling til paleobrød, som vi også spiser og så minder det meget om et almindeligt groft kernerugbrød.
Data fra Madlog for 100 g brød
Energi: 333 kcal Protein: 17 g Kulhydrater: 5,2 Fedt: 27 g
Hej – brødet ser vel nok lækkert ud. Har du mon nogen erfaring med, hvordan brødet “opfører sig” i forhold til tørhed og hvor meget det smuldrer? Jeg spiser selv lchf og en af ungerne tåler ikke gluten, og jeg har prøvet virkelig mange lchf- og glutenfrie opskrifter. Desværre ender det altid med at bagværket er vildt tørt, tungt som en kanonkugle eller smuldrer helt i stykker – eller alle 3 ting å een gang. Især min datter ville juble over et brød, der ikke er tørt allerede på 2. dagen, har en god konsistens og som kke smuldrer. Mange hilsner Helle
Hej Helle 🙂
Brødet er ikke svampet, sådan som noget rugbrød er, det er jo typisk dem der indeholder rigtig meget hvedemel. Det er mere som et tæt fuldkornsrugbrød og det smuldrer ikke i madpakken, som vi ofte bruger det til. Vi har det bare i køleskabet og der holder det sig frisk. Jeg kender godt lidt til kanonkugleproblematikken omkring glutenfrit brød. Måske kan du prøve disse boller http://mindfulmad.dk/lchf-morgen-boller/ , de har almindelig bolle-konsistens og bliver med garanti ikke tørre eller smuldrer. I øjeblikket erstatter jeg sesammel med macadamiamel herfra http://www.l-carb-shop.de/index.php/mehle/carb-sesammehl-entoelt-750g-402.html det er et stort stort hit hjemme hos os, macadamiamel dufter og smager virkelig godt, smagen minder om en grov thebolle, hvis du kan forestille dig det. Hvis din datter ikke er vild med kerner kan du bare udelade dem.
Hvad vil du foreslå jeg prøver som erstatning for pofiber.
Jeg tåler nemlig ikke kartofler og vil helst undgå.
River også helst min egen ost.
Jeg ville bare bruge samme mængde kokosfibermel ☺
man kan erstatte pofiber med loppefrøskaller 1 ske pofiber er lig med 2 skeer loppefrøskaller
Aaaaj det vil jeg ikke gøre 🙂
Loppefrøskaller er mere som klistret i gluten – pofiber er lidt mere som mel – jeg tror jeg vil erstatte det med kokosfibermel hvis du har det, alternativt lidt ekstra kerner.
Hold nu op hvor smager det godt!!! Meget bedre end paleo brødet, som jeg var kørt træt i – den syrlige smag er helt perfekt!
Vi er også helt på toppen over brødet 🙂 Man kan nu igen lave sit favorit-smørebrød og få den helt autentisk rugbrøds-smag 🙂
Finns detta bröd på svenska ?
Nej det tror jeg desværre ikke. Prøv med Google translate
Jeg vet ikke hva lagereddik er, her i Norge har vi 7 % og 30 % (tror jeg), 7 % er den vanlige.
Du skal bare bruge den vanlig Bjørn ☺
Kan jeg få LCHF uge plan sendt til min mail.På forhånd tak.
Jeg sender desværre ikke madplanen ud på mail, men mange gør det, at de følger min facebook-side, så kan du se når jeg poster noget nyt 🙂 https://www.facebook.com/mindfulmad.dk/
Det smager rigtig dejligt og spiser det jævnligt. Sidste gang lavede jeg det til helt flade brød på bagepladen og bagte dem i 20 min. De fungerer godt som “burgerbolle” og som alm. Brød og bliver faktisk lidt sprøde😊. Samtidig er det nemt at tage en ud af fryseren og tør hurtigt op på brødristeren😊
Det lyder smart😊 det vil jeg prøve!
Hej Dorrit
Hold da op et lækkert brød – har lige bagt det i går, og det smager fantastisk, så tak fordi du har delt denne opskrift 😉
Mvh Anja
Tak Anja 🙂 Jeg er glad for du kan lide det, vi spiser det også selv hele tiden 🙂
Hej Dorrit
Tror du jeg kan erstatte osten med noget andet? Måske et mælkeprodukt?
Vh/Bettina
Hej Bettina
Det tror jeg egentlig godt du kan – men du skal nok ikke bruge helt samme mængde, så tror jeg blandingen bliver for våd, konsistensen på dejen skal være som tyk havregrød. Creme fraiche eller græsk yougurt vil nok være fint.
Hej tak for dine gode opskrifter, vi min mand og jeg har brugt opskriften på brødet flere gange det er et virkeligt dejligt brød, det har gjort det meget lettere at være på lowcarb livsstilen, jeg tilføjer en theskefuld maltmel til opskriften jeg ved godt det ikke er lowcarb men vi kører ikke helt stricks men vil bare gerne af med nogle kilo, maltmelet giver det sidste så man helt glemmer at det ikke er rugbrød🤗
Hej Ann Mari
Tak for det gode tip – det vil jeg prøve engang 🙂
Har lige bagt det… Det er grotesk godt! Og i den sidste halve time og efter brødet er bagt, dufter der af nybagt rugbrød.
Jeg er fan!
Fedt 😀
Vi spiser det også stort set hver dag istedet for rugbrød 🙂