Vi har brug for flere nemme hurtige retter at fylde i madplanen, så jeg tester et par stykker i denne uge. Alle vores retter er regnet ud efter princippet max. 12 g kulhydrat pr. måltid. Det er som at producere en dogme-film, at lave mad til os. Men jeg har for længst vænnet mig til, at det er den ramme jeg har at være kreativ indenfor. De 12 gram kulhydrat er for at sikre at Henriks blodsukker påvirkes mindst muligt og han kan nøjes med at tage en lille dosis hurtigvirkende insulin til måltidet.
MANDAG: Dorrit har aftenarbejde, Henrik laver mad
Morgenmad: Henrik og Dorrit: Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød
Frokost: Henrik og Dorrit – resten af søndagen karbonader med “tøm grøntsagsskuffen” til
Aftenmad: Gorumet julemedister med karrygrønt
Gourmetpølser fra Aalbæk er nogle af vores foretrukne pølser – de forhandles bl.a af COOP – de har lavet en julemedister, dem afprøver Henrik i dag. Jeg fandt dem forleden hos Fakta, ellers plejer vi at lave en ekspedition til Kvickly for at hente pølseforsyninger. Henrik laver karrygrønt til – det er en grøntsagsblanding fra Rema 1000, som han sauterer på panden og til sidst tilsætter han lidt fløde.
TIRSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: – Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik: Rester af aftensmaden fra mandag. Dorrit: spiser på arbejde.
Aftensmad: Hurtige kødboller i ovn med squash-pasta
Opskriften er på idé-plan endnu – men jeg har brug for flere hurtige retter i mit repertoire, så må vi se, hvor hurtigt det bliver 🙂
ONSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit:- æggelatte og chia-knækbrød med ost
Frokost: Henrik rester fra aftensmaden i går og Dorrit: Paleobrød med pålæg
Aftensmad: Asiatisk fiskesuppe
Endnu en opskift på ide-plan, men jeg går og drømmer om en skål varm suppe med ingefær, citrongræs, chili og fisk og rejer til at gøre mig mæt.
TORSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: – Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik: Rester fra aftensmaden. – Dorrit: rester fra aftensmaden.
Aftensmad: Kålpandekage.
Kålpandekage dækker en inspiration fra japansk fast food som hedder okonomiyaki, som betyder noget i retning af – “som du kan lide det”. Måske kan det bliver til endnu en hurtig ret. Hvis jeg kan finde ud af gøre den LCHF.
FREDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik og Dorrit rester fra aftensmaden.
Aftenmad: Braiserede svinekæber med mos – Desserten bliver en LCHF version af lakridstrøfler
Forleden fandt jeg svinekæber i Fakta – dem elsker jeg simpelthen. Når de får lov til at braisere stille, bliver de super møre. Vi skal have dem med en lækker mos.
LØRDAG:
Morgenmad: Henrik og Dorrit: husets standard morgenmad med chia knækbrød eller måske kogte æg
Frokost: Henrik og Dorrit paleobrød med pålæg.
Aftensmad: Broccolifad med kylling
I aften har vi brug for lidt nem aftensmad – retten er så nem, at Henrik mener den godt kan laves i en halvleg, mens han ser Premier League
SØNDAG:
Morgenmad: Henrik og Dorrit: husets standard morgenmad med chia knækbrød eller måske kogte æg
Frokost: Henrik og Dorrit paleobrød med pålæg.
Aftenmad: LCHF Sushi
Så kom sushi-trangen tilbage – det er nemt at lave, nu jeg har regnet ud hvordan – og det er bestemt ikke ringere en den originale version, og så ligger det noget bedre i maven. Resten ryger med i madpakken.
Skriv et svar