Så blev det første uge i december og en ny LCHF madplan kan begynde! Jeg er færdig med at købe Julegaver, så jeg vil hygge mig med at pakke dem og diverse pakkespilsgaver ind i dag og i morgen. Der bliver nok også tid til at hygge lidt i køkkenet. Måske skal der laves lidt marcipankonfekt. I LCHF udgaven er det meget mildt ved blodsukkeret. Du kan følge bloggen på facebook og få en ny LCHF madplan hver uge i din feed. Der bliver også postet LCHF madplaner i denne gruppe på facebook.
MANDAG:
Morgenmad: Henrik og Dorrit: Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød
Frokost: Rester fra aftensmaden
Aftensmad: Lasagne med fisk.
Her fungerer fiskefileter som plader i lasagnen. Det er en nem og velsmagende måde at få fisk på.
TIRSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: – Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik: Rester af aftensmaden fra mandag. Dorrit: spiser på arbejde.
Aftensmad: Kyllingebryst med chili og cheddar, hertil bagt blomkål og chili bearnaise.
Nem og hurtig aftensmad, hvor blomkålen passer sig selv i ovnen, mens du laver resten.
ONSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit:- æggelatte og chia-knækbrød med ost
Frokost: Henrik rester fra aftensmaden i går og Dorrit: Paleobrød med pålæg
Aftensmad: Grøntsagswrap
Jeg laver wraps når der er broccoli på tilbud, de er fryseegnede, på dagen, tager jeg dem op luner dem. Fyldet er som regel det sandwichfyld vi hver i sær har lyst til den dag. Den gør sig rigtig godt i madpakken dagen efter.
TORSDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: – Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik: Rester fra aftensmaden. – Dorrit: rester fra aftensmaden.
Aftensmad: Svensk pølseret.
Kartoflerne er erstattet med blomkål, det er helt klar en ret der får tommel op fra gemalen.
FREDAG:
Morgenmad: Henrik – Husets standard morgenmad med hjemmelavet ketchup og chia-knækbrød. Dorrit: Æggelatte chia-knækbrød med ost.
Frokost: Henrik og Dorrit rester fra aftensmaden.
Aftenmad: Blomkålsrisotto med champignon.
Siden det nu er fredag, skal vi have en god bøf til. Risottoen passer også godt til en culottesteg.
Lørdag:
Morgenmad: Henrik og Dorrit: Morgenmadsbuger.
Frokost: Henrik og Dorrit paleobrød med pålæg.
Aftensmad: Bolognesesauce med squashpasta.
Lav eventuelt dobbelt portion, så er der mad til fryseren.
SØNDAG:
Morgenmad: Henrik og Dorrit: husets standard morgenmad med chia knækbrød eller måske kogte æg
Frokost: Henrik og Dorrit paleobrød med pålæg.
Aftenmad: Pizza kylling.
Super nem at lave og med dejlig smag af pizza.
Weekend bagprojekt:
Proteinboller til morgenburger.
Hvis man ikke har så meget fancy mel i skabene, så er her en nem og god opskrift på boller.
Lidt sødt til weekenden:
Cognackonfekt med lazy marcipan. Når nu man skal lave alting selv, så er det godt at det ikke behøver være vanskeligt at lave lækker marcipan. Denne form for marcipan, lavet med sukrin og med smag af cognac og overtrukket med mørk chokolade, får ikke Henriks blodsukker til at flippe ud. Han har et par stykker med i madpakken i december måned, dem nyder han til at kop kaffe om eftermiddagen, så er han glad.
Skriv et svar