Mindfulmad.dk

LCHF - sundhed uden afsavn

  • Hjem
  • Om/kontakt
  • LCHF og diabetes
  • Opskrifter

LCHF morgen boller

28/11/2016 By Dorrit Nørgaard 20 kommentarer

LCHF morgen boller(Opskriften indeholder affiliatlinks)

Boller bager ikke sig selv, men dem her gør næsten. Det tager ikke ret mange minutter at røre dejen sammen, den skal ikke hæve eller æltes. Den sviner ikke og bollerne er lette at forme. De skal blot bage i 25 min og så dufter huset af nybagt brød. Du får en bolle med masser af fibre, fantastisk smag af sundt groft brød og uden den mindste smag af æg. Vi elsker dem!

8 stk

Du skal bruge: 

  • 50 g mandelmel, fedtreduceret, jeg brugte den fra Funktionel mad
  • 50 g sesammel fedtreduceret, jeg brugte den fra Funktionel mad
  • 30 g kokosfibermel, jeg brugte Urtekrams
  • 30 g fibrex, fibre til bagning og madlavning – jeg køber Fibrex i Meny- Fibrex sælges ikke mere i meny – det kan erstattes af 15 g pofiber
  • 10 g fintrevet parmesan
  • 1 stk æggehvide
  • 2 spsk fiberhusk (den gule)
  • 2 spsk solsikkekener
  • 2 spsk græskarkerner
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 4,5 dl lunken vand
  • 1 spsk æblecidereddike eller anden eddike
  • sesamfrø til drys – jeg brugte sorte og hvide

Sådan gør du:

  • mål alle dine tørre ingredienser af i en skål
  • bland rundt i dem til der ikke er nogen klumper
  • riv parmesanen fint og kom den i
  • tilsæt æggehviden
  • mål det lunkne vand af og tilsæt eddiken
  • kom alt vand og eddike i på én gang
  • rør godt rundt – først er blandingen meget tynd, men den samler sig hurtig og bliver formbar
  • hæld dejen ud på bordet og rul den ud til tyk pølse, som du skærer ud i 8 lige store stykker
  • hæld lidt sesamfrø op på en dessert tallerken og dyp kanterne af bollen i dem
  • sæt dem på skærefladen på et stykke bagepapir på bagepladen
  • gør dine hænder fugtige, og pres bollerne ud så de er ca. 2½ cm høje og nogenlunde runde
  • når du bager med bagepulver, skal dit brød altid i ovnen med det samme, man kan ikke lave dej til bagværk med bagepulver i forvejen
  • bollerne bages ved 200 grader varmluft i ca. 25 min i midten af ovnen
  • lad bollerne blive kolde inden du skærer i demLCHF morgen boller

Bollerne er fryseegnede og de er uundværlige i vores husholdning. Henrik spiser én hver morgen til morgenmad, han er nemt mæt helt indtil frokost. Madpakke bollerne er sat på pause lidt, men de kommer tilbage, når vi savner rugbrød igen. LCHF brød-erstatninger kan faktisk godt være helt ok lækre. Bollerne skal opbevares på køl og de elsker at få en tur på brødristeren. Læs mere om forsvarlig omgang med LCHF brød-erstatninger her.

Data fra madlog for 1 bolle ved 8 stk

Energi: 107 kcal. Protein: 8,9 g. Kulhydrat: 2,3 g. Fedt: 6,1 g.

LCHF morgen boller

Når der er affiliate links i en tekst på bloggen, betyder det at bloggen tjener en lille kommision, hvis du køber noget via et af vores links. Dette koster ikke ekstra for dig. På denne måde er du med til at støtte driften af bloggen og det er nemt for dig at finde frem til produkter vi omtaler. Vi omtaler kun produkter, vi bruger i vores dagligdag og vi henviser kun til shops, hvor vi selv jævnligt handler.

Det affedtede mel, kan ikke erstattes med hjemmekværnet mel – det giver et helt andet resultat.

 

 

Print Friendly, PDF & EmailPrinter venlig
(Visited 14.297 times, 36 visits today)

Skrevet i: Brød, Comfort food, LCHF Tags: brød, græskarkerner, lchf, mandelmel, morgenmad

« LCHF madplan uge 48
Bolognese i Crock-pot »

Kommentarer

  1. Karin skriver

    08/12/2016 kl. 11:35

    Har lige prøvet at bage disse, mine bliver ikke pæne i overfladen som dine, men er bare flade og nærmest flækker …
    Hmm hvad kan grunden være .. Øv dit brød ser bare så lækkert ud????????

    Svar
    • Dorrit skriver

      08/12/2016 kl. 16:33

      Har du husket bagepulver? Hvis det ikke er det, har du så husket eddike (hjælper bagepulveret med at virke) Hvis ingen af de to – så er jeg lidt på bar bund :-/

      Svar
  2. Louise Petersen skriver

    17/12/2016 kl. 21:27

    Jeg kan desværre ikke få fat på fibrex. Kan fiberfin, husk, fedtreduceret mel eller andet bruges ?

    Svar
    • Dorrit skriver

      17/12/2016 kl. 23:07

      Hej Louise

      Jeg ved desværre ikke hvordan det opfører sig, Fibrex er noget lidt for sig selv, men prøv da eventuelt med halv portion 🙂

      Svar
  3. Pernille skriver

    27/12/2016 kl. 05:14

    Kan de bages ved alm ovn? Har desvære ikke varmluft i min mini om

    Svar
    • Dorrit skriver

      27/12/2016 kl. 10:10

      Det kan de sagtens, prøv med samme temperatur, måske 5 min længere bagetid. Men tjek om det er nødvendigt ☺

      Svar
  4. Tanya skriver

    08/08/2017 kl. 16:49

    Hvad kan jeg erstatte kokosfibermel med, jeg kan virkelig ikke li kokos ?!

    Svar
    • Dorrit skriver

      08/08/2017 kl. 16:59

      Prøv med profiber ????

      Svar
  5. Mie Silberg skriver

    29/08/2017 kl. 17:10

    Mmm; disse boller smager bare så godt og er virkelig nemme at lave!

    Tak for endnu eb dejlig opskrift fra dig!?

    Svar
    • Dorrit skriver

      30/08/2017 kl. 08:52

      Hej Mie.
      Det er skønt, at du er glad for opskriften – og at den også er til at finde ud af 🙂 Tak fordi du tog dig tid til at melde tilbage til mig 🙂
      Bedste hilsner
      Dorrit

      Svar
  6. Camilla skriver

    12/11/2017 kl. 18:24

    Jeg har endnu ik fået armene ned over disse boller. Har rost dine opskrifter før og gør det gerne igen. De smager jo virkelig bare af groft brød og nøj hvor de mætter. Fibrex giver virkelig en god konsistens, jeg har ladet mig fortælle at det udgår af menys sortiment. Hvor køber du det henne?

    Svar
    • Dorrit skriver

      12/11/2017 kl. 18:29

      Hvor er det bare fedt, at du kan bruge mine opskrifter ? jeg køber fibrex i Meny — det er lidt en katastrofe hvis de stopper med at sælge det?? men så må vi finde alternative løsninger. (skriver nok også lige til Meny) ?

      Svar
      • Camilla skriver

        12/11/2017 kl. 20:19

        Præcis, nu har jeg jo lige fået øjnene op for dette produkt. Tænkte det kunne være at du købte det et andet sted end meny. Meld endelig tilbage hvis du får svar fra meny.

        Svar
        • Camilla Hardø skriver

          28/11/2017 kl. 14:23

          Hej Dorrit. Lille opdate. Har skrevet til Dansukker og fået bekræftet at salget af Fibrex ophører da kontrakten er opsagt pga manglende salg. Rigtig ærgerligt.
          Vh Camilla

          Svar
  7. Pia Dahl skriver

    25/01/2018 kl. 08:02

    Hvad kan man bruge så istedet for Fibrex , kan ikke få fat i det , øv øv
    Kan jeg bruge ekstra kokosfibermel istedet for fedtreduceret mandelmel ?
    Mandelmelet er såååå dyrt , så hvis man kan bruge ekstra kokosfibermel ville det være fantastisk
    På forhånd tak
    M.v.h Pia Dahl

    Svar
    • Dorrit Nørgaard skriver

      25/01/2018 kl. 08:37

      Du kan bruge pofiber i stedet for fibrex.
      Kokosfibermel kan ikke erstatte mandelmel 1:1- Kathe Rav skriver i sin omregningstabel https://ravfood.com/2014/09/18/omregningstabel-for-pofiber-mandelmel-kokosfibre-og-fiberhusk/ at 25 g kokosmel svarer til 30 g mandelmel.
      De forskellige meltyper i bollerne er brugt dels for smag og også for konsistens, da de opfører sig vidt forskelligt. Hvis jeg selv eksperimenterer laver jeg altid en halv portion for at se hvordan forsøget bliver, for jeg er for nærig til at spilde en masse dyre ingredienser. Til gengæld er det hurtigt at røre sammen og kræver jo heller ingen hævetid. God bagelyst 🙂

      Svar
  8. Sarahmalika skriver

    27/01/2019 kl. 19:22

    Hej Dorrit. Kan man måske erstatte mandelmelet med smagsneutralt proteinpulver?

    Svar
    • Dorrit Nørgaard skriver

      27/01/2019 kl. 19:25

      Det tror jeg såmænd godt man kan. Der er ikke så meget fiber i protein pulver. Men så må du putte lidt ekstra i for at få en ok konsistens.

      Svar
  9. Gitte skriver

    26/03/2019 kl. 10:35

    Super fin opskrift 😘 Tak Dorrit ❤️
    Jeg havde ikke sesammel, så jeg doblede op på mandelmel.
    Ej heller parmesanost, – så det blev cheddarost.
    Det blev de alt i alt ikke ringere af 😋
    KH Gitte

    Svar
    • Dorrit Nørgaard skriver

      27/03/2019 kl. 11:29

      Dejligt du kan lide dem Gitte 🙂 og tak for gode tip til at tilpasse opskriften med andre ingredienser. Det er altid rart, når der er nogen der har forsøgt sig med noget nyt 🙂

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Om mig

Jeg blogger om lækker mad, tips, tricks og tanker for alle, der ønsker at begrænse deres indtag af kulhydrater. Det kan være i forbindelse med vægttab, stabile blodsukre for diabetikere, eller bare generelt velvære. Mit håb er at denne side kan være med til at gøre overgangen lettere og mere overskuelig for dem der ønsker sig at følge denne vej.

Read More…




Madplaner

Striks LCHF

Dressing til grill

Tomatdressing

gå til opskrift LCHF hvidt brød

LCHF franskbrød

gå til opskrift Omelet med champignon og ost

Omelet med champignon og ost

gå til opskrift Creme fraiche dressing med purløg og bacon

Creme fraiche dressing med bacon og purløg

gå til opskrift striks cheeseburgersuppe

Striks cheeseburgersuppe

gå til opskrift Lun panini med grønt

Lun panini med grønt - striks

gå til opskrift

Mindfulmad på facebook

WordPress booking calendar

Populære indlæg

Copyright© 2023 · mindfulmad.dk

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish.Accept Read More
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR