Duften af disse LCHF pølsehorn, mens de var i ovnen, var helt forrygende. De er er dejlige at have i fryseren til når der skal mad med på farten. Jeg har aldrig været så vild med at bage dem almindelige pølsehorn, fordi jeg synes det er lidt besværligt. Men med denne LCHF-dej er det godt ingen sag, ingen æltning, ingen hævetider og en dej, der er super nem at have med at gøre. Dejen hæver fint op og bliver luftig og lækker. Den helt gode nyhed er at der kun er lige under 1 g kulhydrat i hvert LCHF pølsehorn. Den dårlige nyhed er, at du nok ikke kan spise 10 af dem uden at få ondt i maven af de mange fibre 🙂
20 stk
Du skal bruge:
- 50 g mandelmel, fedtreduceret jeg brugte den fra Funktionel Mad
- 50 g sesammel, affedtet fra Funktionel Mad
- 30 g fibrex, fibre til bagning og madlavning fra Dansukker
- 30 g kokosfibermel
- 2 spsk fiberHUSK, den gule der er pulveriseret
- 1 tsk bagepulver
- ½ tsk salt
- 1 stk æggehvide
- 20 g parmesan
- 1 spsk æblecidereddike
- 400 g brunchpølser – dem jeg brugte var fra Gøl
- 4 dl vand – incl. eddike
- 1 æg til pensling
- lidt sesamfrø til at drysse på
Sådan gør du:
- bland alle de tørre ingredienser
- mix dem godt sammen så der ikke er klumper i blandingen
- riv parmesanosten fint ned i de tørre ingredienser
- kom æggehviden i de tørre ingredienser
- kom eddiken i et målebæger og fyld op med vand til du har 4 dl væske
- hæld det ned i de tørre ingredienser og rør godt, rundt
- dejen virker først meget våd, men samler sig så til en fast formbar klump
- rul den lidt ud til en pølse og del den i 20 stykker
- tryk hvert stykke fladt med håndroden, så det passer til at rulle rundt op pølsen – der skal IKKE mel på bordet
- hvis dejen hænger lidt fast, kan du lige køre en kniv eller en dejskraber under den
- pensel pølsehornene med et sammenpisket æg og drys med sesamfrø
- sæt pølsehornene på en bageplade og bag dem i 20-25 min ved 200 grader varmluft
LCHF-pølsehorn er fryseegnede. Brug dem eventuelt i madpakken og spis lidt grønt og en sukkerreduceret ketchup til. De er også fine som snack på farten. Husk at LCHF brød er anderledes end almindeligt brød, du kan ikke tygge det sammen til ingenting, det fylder i din mave og det er kun en lille del af en daglig balanceret kost.
Hvis du er diabetiker, – så husk at protein også påvirker dit blodsukker.
Hej, de ser virkelig skønne ud. Jeg kan desværre ikke tåle mandler, har du et bud på noget jeg kan bytte ud med?
Hilsen Sarah
Ja! Jeg er næsten 100 procent på, at du kan erstatte mandelmelet med sesammel. Tilsæt em tsk sukrin gold til dejen. Det tror jeg ikke er helt tosset. Pøj pøj ☺
Hej Dorrit, tak for svar. Det fungerede ubeklageligt, og hvor var de lækre 🙂
Hilsen Sarah
Eeej det er jeg glad for du synes. Kanon at sesammelet virkede godt på egen hånd. Det er bare godt mel til at bage de der ikke søde ting af 🙂
Hej
Superflot hjemmeside ????
Hele familien elsker de her pølsehorn. Nu har jeg lavet en portion hvor jeg har udskiftet sesammel med hampemel. Så bliver de endnu grovere. Men de smager stadig fantastisk ????
Tak for nogle lækre opskrifter. Vi er tit inde og få nye ideer.
Mvh
Charlotte
Dejligt at høre Charlotte ???? tak for det gode tip med hampemel. Det vil jeg prøve????
Kan man undlade fibrex eller udskifte det med noget andet??
Så tror jeg at jeg ville bytte det ud med profiber i samme mængde☺️
Super det prøver jeg! Tak for hurtigt svar?
Så er de prøvet!!! Jeg er mega fan, de er så gode?
Tak fordi du afprøvede det☺️