Pizza kylling er de bedste smage fra pizza og kylling, lavet til en nem hverdagsret, der er ukompliceret og hurtig at lave og som har potentiale til at blive en familie favorit.
4 portioner:
Du skal bruge:
Til ostesauce:
- 75 g mozzarella
- 75 g flødeost
- 10 g parmesan
- 2 alm forårsløg
- ca. 1 ½-2 dl kyllingeboullion
- lidt smør
Til resten:
- 420 g kyllinge brystfilet
- 75 g pepperoni
- 200 g hakket tomat fra dåse
- 150 g peberfrugt, grøn
- 1 fed hvidløg
- 75 g mozzarella
- 1 tsk oregano
- salt og peber
- smør eller neutral kokosolie til stegning
Sådan gør du:
- tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
- start med at lave din ostesauce
- hak forårsløgene
- smelt smøret i en lille gryde og sautér forårsløgene heri til de er bløde
- tilsæt reven mozzarella og parmesan og lad osten smelte, mens du rører
- tilsæt kyllingeboullion lidt ad gangen til saucen har den rigtige tykkelse, det skal være en tyk sauce, fordi den optager væde fra kyllingen og de andre ingredienser
- smag efter om saucen skal have salt og peber, min manglede ikke noget
- skær kyllingen i tern
- skær peberfrugten i tern
- brun, peberfrugt og kylling hurtigt i smør
- tilsæt hvidløg og hakkede tomater og oregano
- lad det simre i 2-3 min
- drys med lidt med salt og peber
- kom kyllingen i et ildfast fad
- fordel ostesaucen jævnt ud over kyllingen
- drys med ost og pynt med skiver af pepperoni
- sæt fadet i ovnen ved 200 grader almindelig oven i 30 min
Vi spiste retten med dampede grønne bønner. Dem har man god tid til at lave, mens kyllingen er i ovnen. Faktisk kan man også nå at ordne køkkenet og gøre en madpakke eller 2 klar. Henrik var helt oppe og ringe, for han elsker både pizza og kylling, så kombinationen sad lige i skabet.
Data fra Madlog uden tilbehør pr. portion.
Energi: 395 kcal, Protein 37 g, Kulhydrat 6 g, Fedt 24 g.
(Visited 2.489 times, 8 visits today)