Kom, – lav en LCHF madplan – især hvis du er ny i LCHF, vil din sukker-kuldrede hjerne ofte fortælle dig, at du skal spise alle mulige lækre kulhydrater. Heldigvis er det ikke nødvendigt at nå der til. Med en plan har du taget højde for denne sult og du ved, hvad du skal række ud efter for at redde dig selv. Det er at være forberedt, også på det uforudsete. – i sidste ende er det dit ansvar, – sorry, men sådan er det 🙂 Du kan følge mig på facebook og få en ny LCHF madplan hver uge i din feed. Der bliver også postet LCHF madplaner i denne gruppe på facebook….
Kold Blomkålssalat
I håber sikkert også på lange, lune, hyggelige grill-aftner. Til grill-aftner hører der også lækre salater. Denne blomkålssalat er tænkt som et alternativ til kartoffelsalat. Den kan laves dagen i forvejen og egner sig fint til at transportere og ikke mindst til madpakken dagen efter.
3 personer:
Du skal bruge:
- 600-700 g blomkål
- 40 g kapers
- 2 tsk dijon sennep
- 3 spsk olivenolie
- 1½ spsk hvidvinseddike
- 1 god håndfuld dild
- 2 spsk mayonnaise – jeg brugte Hellmann´s
- 3 forårsløg
- salt og peber
Sådan gør du:
- Pil blomkålen i små buketter
- kog blomkålen i ca. 4-5 min i letsaltet vand – jeg synes det er bedst når blomkålen stadig har bid
- lad blomkålen køle af
- bland sennep, olivenolie, hvidvinseddike og mayonaise til dressingen. smag til med salt og peber
- når blomkålen er kold hakkes forårsløg, og dild – du skal tage lidt fra til at pynte med
- bland resten sammen med blomkål, kom også kapers i
- hæld dressingen over og vend den rundt i salaten
- pynt med dild og forårsløg
Blomkålen der har en mild næsten lidt sød smag, spiller bare så fint sammen med den salte lidt skarpe smag af dressingen i denne salat. Vi spiste grillede kålpølser til, det var dejlig sommermad
LCHF madplan uge 20
Hvis du har sat dig noget for, f.eks. at ændre din livsstil, så skal du give dig de bedste vilkår for at lykkes. Det kan f.eks. være ved at lave en god og realistisk planlægning. Det kan være ved at lave en madplan. At du laver en madplan betyder bare, at du forholder dig til, hvad dine ressourcer rækker til i løbet af ugen, så det hele hænger samme med at få handlet og lavet mad. Hvis du får en lys idé og du har tiden til det, så kan du sagtens improvisere. Du kan følge mig på facebook og få en ny LCHF madplan hver uge i din feed. Der bliver også postet LCHF madplaner i denne gruppe på facebook….
Hindbær hibiscus morgenmads-shake
Her i forårs/sommermånederne synes jeg ofte morgenmaden kalder på noget køligt og forfriskende. Æggelatten glider ikke helt så nemt ned for mig, når det er varmt. Derfor lavede jeg denne hindbær hibiscus morgenmads-shake. Jeg lærte at drikke hibiscus-the i Egypten, der får man den både kold og varm og den siges at have en gavnlig virkning på blodtrykket. Hibiscus theen har en smuk dyb rød farve, den smager syrligt og forfriskende, den lod jeg danne basen for denne kolde sommerlige version af æggelatten. Hibiscus theen er koldbrygget natten over i køleskabet, så du skal ikke fumle med at lave the om morgenen.
Til 1 shake skal du bruge:
- 2 dl koldbrygget hibiscus the, jeg brugte denne her
- 50 g hindbær
- 1 æg – køb de pasteuriserende, hvis du er utryg ved rå
- 50 flødeost natural
- saft af ½ lime – du kan også bruge citron
- 2-3 tsk sukrin gold
- lidt vanillepulver
Sådan gør du:
- hæld ca. 1 spsk hibiscusblade i et syltetøjsglas og tilsæt ca. 2 dl koldt vand, stil det i køleskabet – dette gøres dagen før du skal bruge den
- du kan bruge stand blender eller stavblender til at blende din shake
- hæld hæld theen fra hibiscusbladene
- bland alle ingredienserne og blend
- server eventuelt over lidt is hvis det skal være ekstra forfriskende
Jeg tilsatte 2 tsk chiafrø til min blanding, for at få lidt fiber. Du kan også tilsætte 1 spsk HUSK, men så skal du nok drikke shaken med det samme. Hvis du er den travle type, kan du sagtens have shaken med på farten. Hvis du er den sultne type eller du har brug for lidt mere protein, så kan denne opskrift sagtens trække 2 æg og lidt MTC-olie. Jeg synes dog, at denne shake havde en fin fordeling for mig, da jeg spise et stykke chia-knækbrød ved siden af, men du må eksperimentere med, hvad der mætter dig. Hvis du vil holde shaken helt low-carb, kan du udelade hindbær.
LCHF madplan uge 19
Endelig, endelig blev det ordentligt forårsvejr! Jeg har gået rundt og smilet lidt og kigget lidt på de blå tæer, tilhørende dem der konsekvent smider strømperne og tager sandaler på 1. maj. – men respekt! Personligt tror jeg, der går et par dage, før jeg finder våddragt og svømmefødder frem, Jeg tror ikke min krop kan tåle det kolde vand endnu, men jeg længes efter at svømme i Danmarks smukke grønne vand, blandt fladfisk og vandmænd. Nå! men ugens LCHF madplan kommer her:…
Hindbær- rabarberkage med marcipan.
Det er så fantastisk at gå bare lidt amok i rabarber! Hvor kan man dog lave mange lækre ting af dem. Nogen af rabarberne burde jo ryge i fryseren, men jeg ved ikke, om vi når det. Det blev lige pludselig fantastisk vejr og vi nød denne her kage i fulde drag på altanen i solskinnet, med en god kop kaffe til. Jeg synes I skal prøve den, for den er vild god! Den er faktisk så god, at jeg vil servere den for min far, der er totalt hardcore ud i kage og vædde på, at han ikke opdager den er en LCHF rabarber kage!…