Det er så fantastisk at gå bare lidt amok i rabarber! Hvor kan man dog lave mange lækre ting af dem. Nogen af rabarberne burde jo ryge i fryseren, men jeg ved ikke, om vi når det. Det blev lige pludselig fantastisk vejr og vi nød denne her kage i fulde drag på altanen i solskinnet, med en god kop kaffe til. Jeg synes I skal prøve den, for den er vild god! Den er faktisk så god, at jeg vil servere den for min far, der er totalt hardcore ud i kage og vædde på, at han ikke opdager den er en LCHF rabarber kage!…
LCHF Kaffe kop-kage
Min sidste LCHF “kage i krus” var for lille, fik jeg at vide. Denne kage er derfor i voksen-størrelse 😉 Men den er stadig let og hurtig at lave. Jeg elsker både smagen og duften af kaffe. Kagen fik lidt skum(fløde) og et drys god kakao på toppen. Det er smart at man ikke behøver bage en hel kage, bare for at få lidt sjovt til kaffen. Man risikerer heller ikke at bruge en masse dyre ingredienser på en kage, som måske ikke lige falder ud som man havde håbet.
1 stk
Du skal bruge:
- 1 medium æg
- 1 spsk smør – jeg brugte almindeligt saltet
- 1 tsk vand – til at røre nescafe ud i
- 1 spsk piskefløde
- ½-1 tsk nescafé – afhængig af hvor godt du kan lide kaffe, jeg brugte næsten 1 hel.
- 1/4 tsk bagepulver
- 1 tsk kokosfibermel, – jeg brugte Urtekrams
- 1½ spsk mandelmel, affedtet – Jeg brugte den fra Funktionel Mad
- 1½ spsk sukrin gold
- 3 pecannødder – 2 til at hakke og komme i kagen 1 til pynt – kan erstattes med andre nødder, eller helt udelades
- 1 knivspids vanillepulver
- 2 spsk piskefløde, fløde 38% – piskes til pynt
- ½ tsk kakao – til drys
Sådan gør du:
- rør nescafeen ud i vandet
- smelt smørret – jeg brugte microen
- bland smør, æg, 1 spsk fløde og nescafe i en lille skål, eller direkte i koppen, hvis du vil spare opvask
- rør rundt
- hak 2 pecan nødder og læg én tilside til pynt
- tilsæt de tørre ingredienser og bland godt rundt – jeg synes det er nemmest med en gaffel
- sæt koppen i microen og giv den fuld skrue i 1 min
- lad eventuelt kagen køle lidt af inden du pynter med flødeskum og et drys kakao på toppen – eller lev med at fløden smelter lidt, pynt med pecannødden
Min mikrobølgeovn er rigtig gammel traktor, så jeg tror ikke den yder ret meget mere end 800 watt – nogen moderne mikrobølgeovne yder helt op til 1200 watt, så hvis du synes din kage bliver tør og gummiagtig så har du enten givet den for lang tid, eller du har en monster mikro på 1200 watt og så skal den muligvis have lidt mindre tid. Jeg lavede 2 på én gang, det kan man sagtens – jeg satte dem på hver sin side af drejetallerkenen i mikrobølgeovnen og gav dem 1½ min, det var fint.
Hvis du har en microbølge ovn uden digitalt display, så brug timeren på din telefon eller stopuret i din Fitbit, eller hvad du nu har ved hånden, for det er vigtigt at overholde bagetiden, – til gengæld er den ikke så lang.
LCHF Chololadekage i krus
Det er ikke så tit jeg bager kager, for jeg glemmer det helt ærligt lidt, når nu jeg ikke er sulten. Henrik spørger heller aldrig efter det, så når det sker, er det en god lille overraskelse. Jeg vil egentlig hellere spise rigtig mad, end jeg vil leve af kage, for på LCHF, er det svært at få plads til begge dele i maven. Kage i krus, eller “mug-cake” som det hedder på engelsk, er derfor en god løsning, fordi man laver den, spiser den og så er der ikke mere. Der er ingen rester, man skal forholde sig til og det er altså en fin ting….
LCHF fastelavnsboller med hindbærskum og nougat-center
Det holdt hårdt at nå at få bagt LCHF fastelavnsboller, inden det var alt for sent. Men det lykkedes og det blev en keeper 🙂 Uha hvor var de gode! Fastelavn eller ej, så er de sat på næste uges madplan! Fastelavnsbollerne er egentlig inspireret af oopsiebrød, som jeg ikke er den store fan af, men de har altså inspireret mig alligevel. Fyldet er frisk hindbærskum og i midten er der flydende blød nougat, det er super frækt! Er sikker på de fint kan spises udenfor sæsonen 😉
…
Valnøddekage med karamel
De her små banditter har vi fået et par gange nu. Første gang glemte jeg at tage billeder, fordi de smagte så godt, men det er jo et luksusproblem, for så lavede jeg dem igen. De smager slet ikke som om de er sukkerfri og vi nåede da også at få blodsukker-paranoia og diabetikeren måtte måle en ekstra gang. Der skete dog absolut ingenting 🙂 …
LCHF orangetrøfler
Jeg har lige købt 2 kg 85% chokolade fra Cavalier, sødet med stevia. Hvilken rigdom at have 2 kg chokolade med kun 18 g kulhydrat pr. 100 g. Så nu er der al mulig grund til at eksperimentere lidt. Jeg har også næsten lige købt en appelsin-olie fra Urtekram, det er den slags man bruger til bolcher og vingummi. Vi har jo så at sige aldrig appelsiner i huset, så min plan er at bruge den i dressinger, bagværk og konfekt i stedet for appelsinsaft. Jeg lavede derfor denne mørke chokoladetrøffel med appelsinolie. Appelsinolien gav trøflerne en behagelig orangesmag. Tænk at man kan lave så god sukkerfri konfekt som er helt LCHF!…