På trods af den alt for kølige sommer, trives krydderurterne i altankasserne og kalder på at blive brugt i lækre retter. Sidste år anskaffede jeg en salvie, egentlig mest fordi jeg synes den dufter fantastisk godt. I nogen år, har det været en af mine ynglings dufte, når jeg har lavet spa-produkter og cremer. I maden derimod, har jeg ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med den. Svinemørbrad og salvie er bedste venner, så derfor skal du prøve denne LCHF mørbrad med salvie og timian. Du bliver vild med den.
Broccolisalat med blue cheese dressing
Broccolisalat er en god gammel traver fra 90’erne. I min optik holder den stadig. Den er sprød og lækker og der er et drys af bacon, det kan jo nærmest ikke gå galt. Vi spiser denne let opdaterede LCHF broccolisalat i en lettere opdateret udgave med blue cheese dressing. Det er vel nærmest voksenudgaven..
Denne salat indeholder en lille smule syrligt æble, som vi kun spiser i meget små mængder, da det indeholder for mange kulhydrater og giver hurtige blodsukkerstigninger. I små mængder, blandet op med andre grøntsager og en fed dressing, så kan vi spise ganske lidt uden det går helt amok. Det er noget man må prøve sig lidt frem med, for det er individuelt, hvordan man reagerer.
…
Skinkesalat med karse.
Da jeg var barn, dyrkede vi altid karse i vinduskarmen i klasseværelset, den spiste vi så på lunkne æggemadder direkte fra skoletasken. På den måde kan man sige at vi næsten fik varm mad 2 gange om dagen. Få år senere var der nogen der fik den geniale tanke, at selv skolebørns madpakker måske burde komme på køl. – Men det blev altså ikke i min tid i folkeskolen. På trods af det lidt tvivlsomme underlag, så fik karsen trods alt æggemadden til at smage bedre. Karsen får også denne LCHF skinkesalat til at smage bedre end dem du kan købe i supermarkedet. Den er så let at lave, at du tror det er løgn….
- « Forrige side
- 1
- …
- 20
- 21
- 22