Madplanen fra mindfulmad.dk tager udgangspunkt i, at vi er 2 voksne, der lever efter LCHF-principperne. Henrik har diabetes type 1 og har normaliseret sit blodsukker gennem denne tilgang. Det vil sige at hans langtidsblodsukker er indenfor normalområdet for en rask person. Dorrit spiser LCHF vor velvære og fordi hun godt kan lide maden. Vi er ikke på kur, vi holder ikke pauser fra LCHF, dette er vores livsstil. Du er velkommen til at følge bloggen på facebook og få en ny LCHF madplan hver uge i din feed. Der bliver også postet LCHF madplaner i denne gruppe på facebook…….
LCHF is med smag af bailey
Det er vanskeligt at købe god LCHF-venlig is. Til gengæld er det helt ufatteligt let at lave god is selv, derfor har jeg anskaffet mig en ismaskine. Jeg har ledt efter den bedste maskine til pengene, for nogen maskiner er vildt dyre og jeg er ikke interesseret i at have min opsparing bundet i en gadget, jeg måske kun bruger halvdelen af året. Jeg faldt hurtigt over denne maskine fra Wilfa. I forvejen har jeg denne blender fra Wilfa, som jeg er vildt glad for og som jeg altid anbefaler til dem, der gerne vil have en stærk blender, der ikke skal koste en million. Den laver isterninger til sne uden problemer og har f.eks. også et smoothie-program, som er handy. Så valget faldt naturligt nok på wilfa ismaskinen og nu står den jævnligt og kører i det lille hjem, faktisk bruger jeg den meget oftere end forventet, fordi det bare er så tosset nemt og lækkert at lave is. Hvis du holder af bailey vil du helt sikkert elske denne lækre LCHF is med smag af bailey. …
Sommersalat med rygeost
Der er så mange gode danske råvarer i øjeblikket. Vi spiser store mængder af radiser, vi er vilde med den pebrede skarpe smag, kombineret med den saftige sprødhed. Rygeost og radiser er vist næsten så traditionelt og dansk som det kan blive. Jeg kan bedst lide den fede version af rygeosten og blandet med radiser, agurk og purløg får man den bedste Sommersalat med rygeost, det bare himmelsk, på et stykke kernebrød, eller rugbrød til dem der spiser kulhydrater. …
Sommerfrikadeller med aspargessauce
Jeg har længe haft lyst til frikadeller. Det er både god og billig mad, men af en eller anden grund får jeg det ikke lavet ret ofte. Jeg besluttede at pimpe dem med lidt frisk persille og forårsløg, det kom der de lækreste sommerfrikadeller ud af. Vi spiste årstidens grøntsager til med en lækker aspargessauce. Nøj hvor var det godt! Sådan som jeg husker det, var det altid min mormor, der lavede aspargessauce i vores familie. Hun serverede det altid til kogt hamburgerryg, med masser af af dampede grøntsager og nye kartofler. I virkeligheden også en ret lækker ret som jeg snart bør lave – dog minus kartofler. Måske er grunden til, at vi ikke får frikadeller oftere, at jeg ikke gider røre fars. I går formiddags, kom jeg alle ingredienserne i en frysepose på én gang og æltede dem godt sammen, så lod jeg farsen trække i køleskabet til jeg skulle stege frikadellerne. Det var altså nemt! og sparede mig for en masse opvask. Det var også let at få plads til posen i vores alt for lille køleskab….
Mozzarella chips
Noget sprødt og salt tager altid kegler. Disse super sprøde mozzarella chips er både hurtige og nemme at lave og de kan bruges som en hurtig snack, som chips til en lækker dip og også som det sprøde element på en tallerken, eksempelvis tatar eller en gang tapas. Chipsene er helt knasende og sprøde. Da de er lavet med mozzarella har de en neutral smag, så de kan sagtens spises af dem der ikke elsker ost….
Kødfri Lasagne
At foreslå en kødløs dag hjemme hos os, er næsten ligeså slemt, som at foreslå at vi skal faste. Men nogen gange kan jeg alligevel godt lave en ret der rammer plet på trods af fravær af kød. Lasagnepladerne er lavet med æg og minder, når man spiser dem, meget om almindelige lasagneplader. Lasagnen er lavet med en lækker sauce fyldt med grøntsager, jeg tilsatte lidt chili, som smager skønt sammen med den milde ostesauce baseret på hytteost og Gouda.
4 portioner
Til lasagnepladerne skal du bruge:
- 4 æg
- 100 g flødeost natural
- ½ dl HUSK, Psyllium-frøskaller
Til saucen skal du bruge:
- 1 dåse hakkede tomater
- 250 g aubergine
- 200 g squash
- 100 g rød peber
- 50 g forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk smør
- 1 lille stærk chili – kan udelades
- ½ dl rødvin – kan erstattes med grøntsagsboullion
- 1 tsk timian
- 1 tsk oregano
- salt og peber
TIl ostesaucen skal du bruge:
- 150 g revet Gouda
- 400 g hytteost
Sådan laver du lasagnepladerne:
- tænd ovnen på 150 grader almindelig ovn
- pisk æg, flødeost og HUSK sammen, – jeg brugte stavblenderen
- hæld massen ud på et stykke bagepapir på en bageplade
- fordel massen jævnt ud over hele pladen
- dæk æggemassen med et andet stykke bagepapir (bare roligt, det hænger ikke i)
- sæt æggemassen i den forvarmede ovn og bag i 15 min
- når æggemassen er færdig kan bagepapiret fjernes fra toppen
- æggemassen skæres ud til lasagneplader efter ønsket størrelse
Sådan laver du grøntsagssaucen:
- skær aubergine, squash, rød peber og forårsløg i tern
- smelt smørret- det skal ikke brune
- sauter grøntsagerne i smørret i ca. 10-15 min, de skal ikke blive brune
- tilsæt finthakket chili, timian og oregano
- imens blendes de hakkede tomater
- hak hvidløgsfeddene fint og kom dem ned til grøntsagerne, når hvidløget afgiver aroma kommes de blendede tomater ned til grøntsagerne
- tilsæt rødvinen
- lad saucen simre i ca. 20 min uden låg, så den tykner lidt
- smag til med salt og peber
Sådan laver du ostesaucen:
- riv Gouda og bland den med hytteosten.
Lasagnen:
- start med et tyndt lag af grøntsagssaucen
- kom lasagneplader på
- kom et lag grøntsagssauce på
- kom et lag ostesauce på
- fortsæt til du ikke har flere lasagneplader
- afslut med at lag af ostesaucen
- lasagnen bages i 45 min ved 200 grader almindelig ovn.
- lad lasagnen “sætte sig” i 5 min inden serveringen
Jeg valgte at købe et stykke Gouda og rive den selv, det er en nem måde at spare kulhydrater på. Når du køber færdigrevet ost er den altid drysset med eksempelvis kartoffelmel eller lignende, for at undgå at den klumper, det er nogle ret trælse kulhydrater at få i regnskabet. Vi spiste lasagnen med en håndfuld ruccola vendt i lidt olie og eddike med et lille drys parmesan. Hører du til dem der ikke kan lide klumperne i hytteost, så kan du bare blende hytteosten. Når du laver grøntsagssaucen er det vigtigt af få den kogt ind, så den ikke er for tynd. Disse lasagneplader optager nemlig ikke væske,sådan som almindelige lasagneplader gør, så er saucen for flydende, risikerer du at din lasagne bliver for våd.
Prøv også min lasagne med skinke som lasagneplader, lasagnen med fisk som lasagneplader.
Data fra Madlog 1 portion uden salat:
Energi: 519 kcal. Protein: 35 g Kulhydrater: 12 g Fedt: 37 g
- « Forrige side
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- …
- 22
- Næste side »