Marcipanbrød med blød nougat har altid været en af mine favoritter. Det er let at lave sin egen nougat og endnu lettere at lave marcipanen. Nougaten kan bruges på mange måder – skær den i bidder og dyp den i chokolade, pynt med en hasselnød. Du kan også skære den ud i små firkanter og rulle den ind i marcipan og dyppe i chokolade til konfekt. Men sådan et marcipanbrød med nougat i midten, smager fuldstændig forbudt. Dem jeg laver er ca. 6 cm lange – Henrik har dem med på arbejde og nyder sit marcipanbrød om eftermiddagen med en kop kaffe. Det kan han gøre uden at tage ekstra insulin, hvilket nærmest er et drømme scenarie for en diabetiker….
Lun LCHF æblekage med falske æbler
Efterår og lun æblekage med creme fraiche hænger bare sammen! det er dog pænt træls at æbler indholder så mange kulhydrater. Derfor har jeg fundet et alternativ, som jeg synes fungerer temmelig godt. Jeg har erstattet æblerne med squash, der er sauteret i smør og marineret i citron og lidt æblearoma af den slags man bruger, når man laver bolcher. Så nu dufter køkkenet stadig af og til af æblekage med kanel, det er himmelsk….
Chokolademousse med lys chokolade
Hvis du synes chokolademousse med lys chokolade lyder alt for lækkert og virkelig uartigt, så har du delvist ret. Det ER alt for lækkert og det SMAGER vildt uartigt. Men hvis du laver moussen med lys chokolade sødet med stevia, så kan du sagtens nyde denne lækre dessert. Jeg synes det smager godt med lidt syrlige friske bær….
LCHF is med smag af bailey
Det er vanskeligt at købe god LCHF-venlig is. Til gengæld er det helt ufatteligt let at lave god is selv, derfor har jeg anskaffet mig en ismaskine. Jeg har ledt efter den bedste maskine til pengene, for nogen maskiner er vildt dyre og jeg er ikke interesseret i at have min opsparing bundet i en gadget, jeg måske kun bruger halvdelen af året. Jeg faldt hurtigt over denne maskine fra Wilfa. I forvejen har jeg denne blender fra Wilfa, som jeg er vildt glad for og som jeg altid anbefaler til dem, der gerne vil have en stærk blender, der ikke skal koste en million. Den laver isterninger til sne uden problemer og har f.eks. også et smoothie-program, som er handy. Så valget faldt naturligt nok på wilfa ismaskinen og nu står den jævnligt og kører i det lille hjem, faktisk bruger jeg den meget oftere end forventet, fordi det bare er så tosset nemt og lækkert at lave is. Hvis du holder af bailey vil du helt sikkert elske denne lækre LCHF is med smag af bailey. …
Mozzarella chips
Noget sprødt og salt tager altid kegler. Disse super sprøde mozzarella chips er både hurtige og nemme at lave og de kan bruges som en hurtig snack, som chips til en lækker dip og også som det sprøde element på en tallerken, eksempelvis tatar eller en gang tapas. Chipsene er helt knasende og sprøde. Da de er lavet med mozzarella har de en neutral smag, så de kan sagtens spises af dem der ikke elsker ost….
LCHF Snickers
Jeg lavede LCHF Snickers i går. Jeg har smagt nogen min søster har lavet en gang, men jeg har aldrig selv lavet dem. Jeg brugte en opskrift, der har været i Femina, som stammer fra én af Madbandittens bøger. Det er en helt utrolig nem opskrift, som jeg så yderligere forenklede. Uanset hvor kluntet man er i et køkkenet, er den altså svær at ødelægge fuldkomment. Jeg har tweaked opskriften lidt så den passer til min smag.
16 stk:
Du skal bruge:
- 1 dl peanuts, (jordnød, ristet og saltet)
- 1 dl mandler – kan erstattes af usaltede jordnødder eller andre nødder
- 200 g peanut butter, crunchy
- 25 g smør
- 125 g low carb chokolade – jeg brugte Cavalier chokolade sødet med stevia
- ½-1 tsk karamelekstrakt fra Dr. Oetker
- 1 spsk Sukrin Gold
- 1 tsk kokosolie
- evt. lidt ekstra hakkede peanuts til at bruge til drys
Sådan gør du:
- hak mandler og peanuts groft
- kom nødderne i en gryde, tilsæt smør, Sukrin Gold, karamelekstrakt og peanutbutter
- varm forsigtigt og langsomt op til det hele kan røres sammen til en ensartet masse
- beklæd en kageform eller en franskbrødsform med film og hæld massen over i (jeg brugte en metalform på 22×22 cm
- jævn massen godt ud og sæt den på køl eller frys, til den er stivnet og skærefast
- skær dine snickers ud i den ønskede størrelse
- smelt chokolade og kokosolie – jeg gjorde det i microbølgeovn, kør i korte tempi af max 30 sek. og rør ind imellem
- jeg penslede mine snickers med chokoladen – det var hurtigere og nemmere end at dyppe dem
- pensl den ene side, sæt dem i køleskabet til chokoladen er stivnet, vend og pensl den anden side
- drys eventuelt med lidt hakkede saltede peanuts
For mig skal Snickers altså smage af karamel, så derfor tilsatte jeg karamelekstrakt. Det synes jeg gav en dejlig smag, prøv dig lidt frem med, hvor meget du synes der skal i. Jeg er vild med den salte smage sammen med chokoladen og karamellen. Det er en væsentlig forbedring i forhold til en almindelig Snickers og jeg synes, jeg har helt fornøjet af bare at spise én. Hvis du er gået død sidst på eftermiddagen, kan en enkelt sagtens få dig igennem til aftensmaden. Husk at opbevare dem på køl.
Data fra Madlog: Indhold i 1 stk, hvis du deler portionen ind i 16 stykker:
Energi: 174 kcal. Protein 6,1 g. Kulhydrat 3,3 g. Fedt 15 g