Dukkah stammer fra Egypten, det er en nødde- krydderiblanding på en base af hasselnødder, mandler og sesam. I Egypten dypper man brød i olivenolie og derefter i dukkah, men nååårh nej det spiser jeg ikke! Men dukkah er en god opfindelse alligevel. På en low carb/LCHF livsstil, synes jeg det er noget man som standard bør have i køleskabet, specielt hvis man skal forføre nogen til at elske LCHF – så skal man bare panere noget i dukkah. Det er som LCHF nuggets for voksne! I al beskedenhed synes jeg egentlig også billederne viser, hvor knasende lækkert det er.
Roastbeefsalat med peberrodsdressing.
Det smager bedre end kold kartoffelsalat! Var mandens kommentar til denne salat og det er jo noget af et kompliment, fra en mand med en langt kærlighedforhold til kartoffelsalat bag sig. At der er kød i og en lækker cremet og piv-stærk peberrodsdressing til, vil jeg også gætte på, var en stærkt formildende omstændighed, når en voksen mand skal spises af med en salat. Fra en kvindes synspunkt er det en salat som denne, jeg har lyst til at spise en lun sommeraften på altanen med et godt glas rødvin til. Salaten kan laves af en rest roastbeef, culotte eller lignende eller man man gå all in og lave en steg alene til formålet….
Chokolade Mousse med olivenolie (uden æg)
Jeg har altid været tosset med at se Masterchef Australia, efter min mening er det top underholdning, dejligt fri for amerikansk krukkeri og med fokus udelukkende på god mad, gode smage og hvad der rør sig lige her og nu indenfor moderne kogekunst. Chokolade mousse med olivenolie stammer herfra og er legendarisk i Australien….
Parmasan-paneret havkat med blomkålsmos og salsa verde
Panering i traditionel forstand ser vi ikke så meget til mere, så med jævne mellemrum afsøger jeg muligheder, der kunne ske at falde godt ud, her kommer mit bud på én af dem jeg selv synes fungerer i flere sammenhænge. Denne gang i form af Parmasan-paneret havkat med blomkålsmos og salsa verde.
En anden ret der også er sat på porten er karfoffelmos. Det er nu ikke værd at få den store nedtur over, for der findes ganske udmærkede alternativer til kartoffelmos, som for de flestes vedkommende nok smager af tryghed og barndom, men som det retfædigvis skal siges, også lander temmelig tungt i maven og kan give en gevaldig omgang mad-sved.
…
Mørbrad med salvie og timian.
På trods af den alt for kølige sommer, trives krydderurterne i altankasserne og kalder på at blive brugt i lækre retter. Sidste år anskaffede jeg en salvie, egentlig mest fordi jeg synes den dufter fantastisk godt. I nogen år, har det været en af mine ynglings dufte, når jeg har lavet spa-produkter og cremer. I maden derimod, har jeg ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle stille op med den. Svinemørbrad og salvie er bedste venner, så derfor skal du prøve denne LCHF mørbrad med salvie og timian. Du bliver vild med den.
…
Skinkesalat med karse.
Da jeg var barn, dyrkede vi altid karse i vinduskarmen i klasseværelset, den spiste vi så på lunkne æggemadder direkte fra skoletasken. På den måde kan man sige at vi næsten fik varm mad 2 gange om dagen. Få år senere var der nogen der fik den geniale tanke, at selv skolebørns madpakker måske burde komme på køl. – Men det blev altså ikke i min tid i folkeskolen. På trods af det lidt tvivlsomme underlag, så fik karsen trods alt æggemadden til at smage bedre. Karsen får også denne LCHF skinkesalat til at smage bedre end dem du kan købe i supermarkedet. Den er så let at lave, at du tror det er løgn….
- « Forrige side
- 1
- …
- 8
- 9
- 10