Forleden sad jeg og så en genudsendelse af “Hvem vil være millionær?” med Ørkenens Sønner. I den udsendelse nævnte Søren Pilmark Slagter Bobs wienersalat. Jeg havde aldrig hørt om wienersalat, for jeg tror ikke det er noget vi har i Østjylland, men jeg gik i gang med google, for at finde ud af hvad det var. Her kommer min LCHF version.
3 portioner
Du skal bruge:
- 300 g blomkål
- 5 stk wienerpølser pølser – jeg brugte glutenfri Langelænder
- 30 g rødløg
- 20 g cornichoner
- 1 tsk dijon sennep
- 50 g mayonnaise
- 30 g creme fraiche 38%
- 1 tsk sukrin gold
- 120 g iceberg salat
- salt og peber
Sådan gør du:
- Pluk blomkålen i små buketter
- kog blomkålen i letsaltet vand i 3-4 min, så de stadig har bid
- lad blomkålen dryppe af og køle af i en si
- skær pølserne i skiver ½-1 cm
- skær cornichonerne i tynde skiver
- skær løget i små ter
- bland mayo, sennep, sukrin, creme fraiche, løg og cornichoner og smag til med salt og peber
- bland de kolde blomkål og wienerpølserne i
- servér på et leje af iceberg
Jeg spurgte om Henrik kunne lide salaten. Han svar var “ja, da! der er pølser i” Salaten bliver faktisk kun bedre af at trække i køleskabet natten over, så er det ligesom om alle smagene rigtig finder hinanden. Spis salaten på et leje af salat eller f.eks. på en skive paleobrød.
Prøv eventuelt også denne lækre hjemmerørte salat med varmrøget laks eller denne skinkesalat med karse.
Data fra Madlog ved 1 portion serveret på iceberg salat:
Energi: 647 kcal Protein: 33 g Kulhydrat: 7,9 g Fedt 50 g
Hej Dorrit
Er der ingen kulhydrater i eller er det en slåfejl? ????
Det kunne ellers være dejligt 🙂 Men det var godt nok en slåfejl 🙂 Den skulle være rettet nu 🙂